 |  | Stilhed i natten |
 |
|
|||||||||||||
|
Dette indlæg skulle have været til novelekonkurrencen om en beskrivelse af byen. Men .... er det en beskrivelse af byen eller ? Klokken er 3 om morgenen. Bandets medlemmer går og småsludrer om hvordan jobbet er forløbet. Der er bred enighed om, at dette job var noget ud over det sædvanlige. For det første havde de fået 2500 kroner mere end de var vant til. Derudover var der fri adgang til buffet og drikkevarer. De havde fået lidt mad i pauserne og en enkelt øl var det også blevet til. Ikke mere end det for de var enige om, at de ikke drak på jobbet. Det var noget andet bagefter, da kunne alt ske. Johny boede i nabolaget og kendte de fleste. En god del af gæsterne kendte han også, så det havde været ret sjovt at spille i aften. Han havde aftalt med de andre, at det var i orden, at han gik hjem når bilen var pakket, for han var normalt altid den der tog det store slæb og var altid den sidste, der lukkede og slukkede i øvelokalet efter endt job. Da de var færdige med at sætte de sidste instrumenter i bilen begyndte det at småregne. Regnen var blød og varm og han slikkede regndråberne væk fra munden. Så begyndte han at fløjte de sidste strofer af en melodi, han aldrig kunne huske teksten på. Der var forbavsende stille i gaderne i nat. Hans fløjten hørtes så tydeligt, at den rungede ud i natten. I lyskrydset var der rødt og mens han ventede på grønt faldt han i staver over, hvor flot det så ud, når lyset skiftede og farverne reflekterede på de våde asfalt. Lugten var også helt speciel sådan en tidlig morgen. Den bilos der normalt fyldte lungerne var helt væk. Det var egentlig mærkeligt at han aldrig havde tænkt på det før. Og dog. Normalt satte han sig bare ind i sin bil og kørte direkte hjem, når alle instrumenter var båret op i øvelokalet efter endt job, så det var vel egentlig ikke så mærkeligt endda. En anden ting der pludselig faldt ham i øjnene var, at de gammeldags neonreklamer næsten var forsvundet. Der var kun Irmas høne, der stadig lagde æg på husgavlen ned mod søerne tilbage. Det slog ham også hvor meget liv der egentlig var i en sådan reklame, i forhold til de lyssøjler der var placeret rundt omkring. I dem, var der bare nogle flade billeder, der skiftede med 5 sekunders hastighed. Nej så var det nu alligevel hyggeligere med hønen. Gad vist hvad der ville ske, hvis hønen pludselig holdt op med at lægge sine æg. Det kunne da være sjovt at se, hvor lang tid der gik inden der var nogen der opdagede det. Mon Ekstrabladet ville skrive om det. Det var vel egentlig Nørrebros vartegn på en eller anden måde. Jeg burde gå hjem og skrive en sang om alt det her tænkte Johny. Johny elskede at give sig selv nogle udfordringer og denne var da en af de mere sjove af slagsen. Irmas høne lægger æg, mens vi andre har det skæg(t). Den skal lægge mange snese hm”¦. Nej det måtte vist vente til i morgen. Han var vist lidt for tom i hovedet lige nu. Han skråede over gaden for at komme hen til den karre han boede i. Da han var femhundrede meter fra opgangen blev nattens stilhed brudt af et hjerteskærende skrig. Derefter var der en mand der råbte et eller andet uforståeligt. Johny for sammen. Alle sanser blev med et skærpet. Hvad fanden skulle han gøre? Det var lige præcis sådanne situationer han helst ville undgå, for det kunne jo efterhånden være farligt at blande sig alt for meget. Lidt længere fremme begyndte der at samle sig en lille flok mennesker. Hvor pokker kom de fra? For et øjeblik siden var der næsten ingen på gaden. ”Er der nogen der har ringet efter politiet, han slår hende sgu ihjel hvis vi ikke gør noget”, var der en der råbte. Ingen svarede. Manden famlede efter sin mobiltelefon. ”Nu ringer jeg efter panserne, OK?” ”Tag det dog roligt for fa`n ” En kvinde tog fat i armen på manden. Det går over om lidt, det plejer det da. Det ved du da også godt Einar. Siden hvornår er du blevet så gode venner med panserne, så du ligefrem ringer efter dem?” ”Skøre kælling, gå nu bare ind og pas dig selv, så passer jeg mit” mumlede Einar. ”Du skal fandeme ikke kalde mig en kælling, det vil jeg ikke finde mig i ” stemmen steg i styrke ” Så hold da din kæft og skrub ind til dig selv Inga, jeg gider ikke høre på dit skrigeri. Nu ringer jeg altså til strisserne uanset om du vil ha` det eller ej” Einar skulle lige til at ringe, da der blev helt stille. Et øjeblik efter løb der en person ud fra opgangen. Der var ikke nogen der rigtig nåede at reagere før personen var væk. Forsamlingen blev enige om, at de nok bare skulle gå hjem. Der var jo nok ikke sket noget og hvis der var, kunne de jo nok alligevel ikke gøre noget, nu. Johny var nået helt hen til mængden og kunne se, at det var dem fra opgangen ved siden af. Han kendte dem lidt, for der var blevet lavet en gårdhave som beboerne kunne benytte. Der havde allerede været tre grillfester og bandet havde spillet til indvielsesfesten. Johny mærkede pludselig hvor våd og klam han var blevet på den korte tur. Klokken var blevet fire og der var så småt ved at danne sig en lille kø henne ved bageren. Den lille faste kerne af stamkunder fra morgenværtshuset skulle lige ha´ rundstykker og smør med hjem. Det var en fast tradition, der gentog sig hver fredag og lørdag nat. Johny overvejede et øjeblik om han skulle tage morgenbrød med op, men besluttede sig så for, at han bare ville i seng med det samme. Da han kom op kunne han ikke sove. Han gik ind i stuen og satte sig med en kold øl. Så tog han papir og blyant frem og begyndte at kæmpe med teksten om Irmas høne og nattens stilhed. Klokken syv var han klar til at gå i seng så han åbnede lige vinduet for at få lidt luft ind i soveværelset. Lyden af gadens biler slog ham i møde og lugten fra den våde asfalt var borte. Han lukkede vinduet, trak dynen op over hovedet og faldt snart i søvn. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-07-02 18:52:13 |
heej; hyggelig, troværdig slentretur gennem Kbh. en regnvåd lørdag morgen ;)
venligst ...
PS fandt 2 slåfejl undervejs; den ene er 'reAgere'
venligst ...
PS fandt 2 slåfejl undervejs; den ene er 'reAgere'
| poeten | 2012-07-02 21:45:08 |
Reagere er nu rettet. Jeg flyttede fra København i 1980 så der er unægtelig sket meget siden da. Det er flere år siden at jeg har været i København så jeg ved egentlig ikke om Irmas høne er der endnu. Tak for din bemærkning. Godt jeg ikke ramte helt ved siden af. Poeten
| nhuth | 2012-07-02 20:48:45 |
Beskrivelse af noget by, som mange vil genkende. Stærke gode billeder.
Jeg går ud fra at "friskeden" i næstsidste linje ikke skal tages bogstaveliigt. Men... ;))
Lidt ærgerligt at din tekst ikke er længere.
Vh. Nhuth
Jeg går ud fra at "friskeden" i næstsidste linje ikke skal tages bogstaveliigt. Men... ;))
Lidt ærgerligt at din tekst ikke er længere.
Vh. Nhuth
| poeten | 2012-07-02 21:51:05 |
Jeg har rettet ordet friskhed til lugten. Det glæder mig at du kunne lide fortællingen. Ind imellem savner jeg byen, men stilheden her hvor jeg bor trives jeg bedst med. Poeten
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
