 |  | GAS |
 |
|
|||||||||||||
|
Hun vidste jo godt, han var ulykkelig. For tiden. Herregud, den ungdom, den kærlighed. Om en uges tid ville han igen komme glædestrålende hjem og fortælle om en anden sød pige. Den unge pige nede i kolonialen, for eksempel, eller hende, hun mødte på skolen i morges. Søde, kønne pi'r. Allesammen. De sidste par dage var han faktisk osse selv blevet noget kvikkere, syntes hun. Langt mere beleven og opmærksom overfor hende. Herregud; de havde jo også altid kun været de to, så hun gik jo ikke ligefrem og længtes efter, at han skulle finde nogen ... Da hun tidligt i morges var på vej ud ad døren var han allerede stået op og havde brygget dem to kopper kaffe. Idet hun gik gav han hende pludselig et kram, vinkede og lukkede døren efter hende. Det plejede han ellers aldrig; men det gjorde hende rigtig glad. På hjemvejen købte hun to svinekoteletter. Hun kaldte, idet hun trådte ind ad døren. Hans jakke hang der; men han var ikke i stuen. Hun tænkte, hun ville marinere svinekoteletterne og lave kartoffelmos. Køkkendøren bandt. Som sædvanlig; bare han dog snart ville ordne den! Menmen ... pludselig lugtede hele huset af ... rådne æg. Håndtaget rokkede sig ikke, men nu gik døren da fri af karmen. Hun så hans ansigt med de store, opspilede øjne idet kroppen gled ned ad køkkendøren og landede på entrégulvet ... | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
