 |  | Torskerogn |
 |
|
|||||||||||||
|
Mit lille hjerte hamrede, da jeg så ind i øjnene på den ækle, store torsk, der var blevet smækket op på bordet i hjemkundskabslokalet. Den stirrede på mig med de tomme glasøjne, og jeg måtte se væk. Drengene fra klassen gejlede hinanden op til at røre ved fisken, men de trak hurtigt fingrene til sig, når dens skæl kom i kontakt med deres bløde hud på fingerspidserne. Vi piger holdt os langt væk fra uhyret, kun de modigste turde forsigtigt stikke hovedet ned til den og se ind i dens slimede mund. Jeg hadede natur/teknik lige fra første time. Hvad var meningen med at se på dyreindvolde og lære om kedelige fødekæder? Emnet om fisk var heller ikke særlig interessant, og når læreren fortalte om søens liv, lukkede jeg hendes stemme ude og tegnede i min lektiebog. Nu havde hun fået den smarte ide, at vi alle sammen skulle se en torsk i virkeligheden. Ikke på billeder eller film, nej, nu lå den her på bordet, så virkelig og frygtindgydende. Læreren gennede dem væk, der stod tættest på torsken, og nu åbnede hun den minsandten og trak en orange klump ud. ”Det er torskens æg,” forklarede hun højtideligt og pillede forsigtigt ved klumpens blanke overflade. ”I har sikkert smagt torskerogn derhjemme, men der er det ikke så orange, som det her.” Mine øjne stod på stilke. Var det der torskerogn? Jeg kunne ingen sammenhæng finde mellem den glinsende klump og de pæne dåser med blåt bånd og miniaturetorsk på siden. Jeg spidsede ører, da hun sagde de næste ord: ”I overmorgen skal vi lave rigtig torskerogn, og jeg forventer at alle smager.” Jeg så en sidste gang på min lærers hånd, der var fedtet af orange rogn, og pressede så øjnene hårdt i for at lukke situationen ude. Bare tanken om et stykke orange klump i munden, var væmmelig og frastødende. Jeg åbnede øjnene igen og kunne spore forfærdelsen i nogle af pigernes øjne, andre smilede spændt, og drengene så nu mere indgående på torsken, der havde fået ny status. Tankerne fór rundt i mit hoved, hvad skulle jeg gøre? Jeg kunne lægge mig syg, men mor ville sikkert hurtigt finde ud af mit lille skuespil, eller også ville hun slæbe mig til lægen, og det brød jeg mig slet ikke om. Cykelturen hjem var lang og ulidelig, hele tiden kredsede mine tanker om torsken. Jeg kunne også rotte mig sammen med nogle af de andre piger og sige til læreren, at vi ikke turde smage. Men hvilket nederlag ville det ikke være? da jeg kom hjem, smed jeg mig på min seng med hovedet begravet i puden. Hele dagen var ødelagt, og når jeg lukkede øjnene, så jeg klumpen for mig, klæbrig og uhyggelig. Jeg kunne ikke falde i søvn aftenen inden den frygtede dag. Mine hænder fandt hinanden under dynen og foldede sig. ”Kære Gud,” hviskede jeg. ”Vil du ikke nok gøre, så jeg slipper for at spise torskerogn i morgen? Amen.” Det lettede mit hjerte lidt, og langt om længe faldt jeg i søvn. Torsken var frikvarterets højdepunkt. Alle snakkede om det, der skulle ske, når det ringede ind, og vi i samlet flok ville gå ned i hjemkundskabslokalet. Da min lærer åbnede døren ind til klassen, så vi alle forventningsfulde på hende, men jeg følte, jeg skulle føres til skafottet. ”Der er sket noget i nat,” begyndte hun. ”Fryseren brød sammen, og torsken har været optøet i flere timer, så vi kan ikke bruge den alligevel. Den er lige til at smide ud. Jeg beklager.” Jeg forsøgte at lægge ansigtet i de rette folder, men et smil banede sig dog vej. Mit hjerte hoppede af lettelse, og jeg sendte en tak op mod himlen. Mareridtet var overstået, før det var begyndt. | ||||||||||||||
 | Anne. | 2012-07-20 11:33:01 |
Sjov tekst om en torsk!:D
Kan nu sagtens forstå hende, og selv om jeg bare er læser, blev jeg lettet, da de alligevel ikke skulle lave torskerogn!(:
Jeg blev lide sendt tilbage et øjeblik, til nogle af mine hjemkunstskabstimer, hvos vi skulle lave tungryde med ærter i.. Ikke lige min kop te;)
Mvh. Anne
Kan nu sagtens forstå hende, og selv om jeg bare er læser, blev jeg lettet, da de alligevel ikke skulle lave torskerogn!(:
Jeg blev lide sendt tilbage et øjeblik, til nogle af mine hjemkunstskabstimer, hvos vi skulle lave tungryde med ærter i.. Ikke lige min kop te;)
Mvh. Anne
| mille | 2012-07-20 12:09:59 |
Virkelig spændende synsvinkel for en gammel natur-teknik-lærer som mig - tankevækkende p.gr.af bønnens(aftenbønnen) betydning i din historie og fordi jeg altid har troet at alle børn elskede naturen og det praktiske - sikke mange børn jeg har skræmt fra vid og sans i tidens løb!
Du laver en fin stemning hele vejen igennem - det kunne være skægt at vende synsvinklen og fortælle den fra en anden elev, der ikke var "bange"....
Du laver en fin stemning hele vejen igennem - det kunne være skægt at vende synsvinklen og fortælle den fra en anden elev, der ikke var "bange"....
| haleløs | 2012-07-20 12:29:21 |
... ellers ku' du måske ha' brugt undskyldningen "Jeg er veganer!" - det er jo vildt moderne ;)
Velskrevet og -fortalt tekst med tydelige og levende billeder og 'rigtig' pige-/drenge -stemning!
venligst ...
PS i øvrigt smager AL fisk godt - hvis ordentligt tilberedt; JEG blev stopfodret med 'alt godt fra havet' - sild, laks, rejer osv. - som barn ;)
Velskrevet og -fortalt tekst med tydelige og levende billeder og 'rigtig' pige-/drenge -stemning!
venligst ...
PS i øvrigt smager AL fisk godt - hvis ordentligt tilberedt; JEG blev stopfodret med 'alt godt fra havet' - sild, laks, rejer osv. - som barn ;)
| nhuth | 2012-07-20 18:14:07 |
Pragtfuld tekst som sætter øjne, ører, næse og tunge i vild orangegalop.
Jeg må snart til fiskehandleren igen. Skal lige tjekke torskens gydetid.
Pigens smagsløg ændrer sig med tiden, helt af sig selv.
Glæder mig til at læse rulle pølse!
Vh.Nhuth
Undskyld. "Rullepølse" er skrevet af "Curly"....
Jeg må snart til fiskehandleren igen. Skal lige tjekke torskens gydetid.
Pigens smagsløg ændrer sig med tiden, helt af sig selv.
Glæder mig til at læse rulle pølse!
Vh.Nhuth
Undskyld. "Rullepølse" er skrevet af "Curly"....
| Finn Wilkens | 2012-07-23 12:00:28 |
Hej Ester!
God og sjov historie, du fortæller efter berettermodellen. Dog gættede jeg slutningen længe før slutningen. Jeg savner undervejs nogle hints, der kunne vildlede.
Du bygger det hele fint op. Da hun kommer hjem, nøjes hun med at lægge sig på sengen. Her kunne jeg godt have tænkt mig nogle skrækkelige ordbilleder. Hun kunne have ækel afføring, der stærkt kunne minde hende om den forestående torskerogn; aftensmaden kunne have bestået af - hvorfor ikke? - torsk, og hun kunne også have brækket sig på dette tidspunkt. Selve vomitus altså opkastningsresultatet kunne forveksles med torskerogn, og på den måde ville læseren have et indblik i den forfærdelige time, der venter næste dag.
Selve plottet er fint og udmærket og velanvendt.
Afslutningen indeholder ikke meget surrealisme, faktisk kun lettelse. En idé var, at lade læreren opdage fryserens sammenbrud samtidig med eleverne, det ville højne dramatikken. Eller lade hovedpersonen hente torsken i fryseren, hvor den ligger helt udsplattet pga opvarmningen.
Du har nemlig fat i noget helt essentielt: Hendes tanker om den forestående torskerogn.
"... Jeg forsøgte at lægge ansigtet i de rette folder, men et smil banede sig dog vej. Mit hjerte hoppede af lettelse, og jeg sendte en tak op mod himlen. Mareridtet var overstået, før det var begyndt..." skriver du. Det er nok lidt overflødigt, for vi ved godt, hvordan hun opfatter sådan en besked! Du kunne have beskrevet, at hun fløjtede hele vejen hjem uden at forklare, at hun i dag er en glad pige.
Mine forslag er kun forslag og rummer (desværre) ikke sandheden, for den ejer jeg ikke. Tag dem til dig eller lad være. Vi forfattere bliver ikke bedre, hvis vi ikke er åbne og lytter til læserne. I denne forbindelse er jeg læser.
God og sjov historie, du fortæller efter berettermodellen. Dog gættede jeg slutningen længe før slutningen. Jeg savner undervejs nogle hints, der kunne vildlede.
Du bygger det hele fint op. Da hun kommer hjem, nøjes hun med at lægge sig på sengen. Her kunne jeg godt have tænkt mig nogle skrækkelige ordbilleder. Hun kunne have ækel afføring, der stærkt kunne minde hende om den forestående torskerogn; aftensmaden kunne have bestået af - hvorfor ikke? - torsk, og hun kunne også have brækket sig på dette tidspunkt. Selve vomitus altså opkastningsresultatet kunne forveksles med torskerogn, og på den måde ville læseren have et indblik i den forfærdelige time, der venter næste dag.
Selve plottet er fint og udmærket og velanvendt.
Afslutningen indeholder ikke meget surrealisme, faktisk kun lettelse. En idé var, at lade læreren opdage fryserens sammenbrud samtidig med eleverne, det ville højne dramatikken. Eller lade hovedpersonen hente torsken i fryseren, hvor den ligger helt udsplattet pga opvarmningen.
Du har nemlig fat i noget helt essentielt: Hendes tanker om den forestående torskerogn.
"... Jeg forsøgte at lægge ansigtet i de rette folder, men et smil banede sig dog vej. Mit hjerte hoppede af lettelse, og jeg sendte en tak op mod himlen. Mareridtet var overstået, før det var begyndt..." skriver du. Det er nok lidt overflødigt, for vi ved godt, hvordan hun opfatter sådan en besked! Du kunne have beskrevet, at hun fløjtede hele vejen hjem uden at forklare, at hun i dag er en glad pige.
Mine forslag er kun forslag og rummer (desværre) ikke sandheden, for den ejer jeg ikke. Tag dem til dig eller lad være. Vi forfattere bliver ikke bedre, hvis vi ikke er åbne og lytter til læserne. I denne forbindelse er jeg læser.
| Ester Jensen | 2012-07-28 13:27:26 |
Mange tak for din kommentar. Jo, du har bestemt ret i alle dine forslag, der kunne godt være fyldt mere på og skabt lidt mere spænding - men for at være helt ærlig: Skulle det ikke være en hændelse fra skoletiden, som reelt ér sket? Jeg skrev bare episoden ned som den var, fordi jeg ikke troede man måtte tilføje noget fiktivt... Dine forslag vil jeg bestemt gerne tage til mig og gøre brug af, men ikke lige i denne lille tekst, da jeg gerne vil have, den KUN skal indeholde sandheden :)
| Finn Wilkens | 2012-07-28 22:39:32 |
Hej Ester!
Du skal skildre en morsom og enestående episode fra din skoletid, der kan indgå i berettermodellen, står der. Der står ikke, at den skal være selvoplevet eller sandfærdig eller delvist sandfærdig. Som forfatter har du frie hænder, og ingen kan verificere noget som helst af det, DU skriver. Jeg kan også sige det på en anden måde. Dette forum er for forfattere, der skal præstere en spændende tekst og ikke for gamle elever, der mødes og med et glas i hånden griner ad episoderne fra dengang.
Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at jeg ikke har skrevet det tydeligere, men teksten er uden indsigelser vendt med kompetente folk, så jeg har ikke haft tvivlens nådegave.
Du har så lært mig, at trods det bør jeg tænke mig godt om, næste gang jeg formulerer en konkurrence!
Du skal skildre en morsom og enestående episode fra din skoletid, der kan indgå i berettermodellen, står der. Der står ikke, at den skal være selvoplevet eller sandfærdig eller delvist sandfærdig. Som forfatter har du frie hænder, og ingen kan verificere noget som helst af det, DU skriver. Jeg kan også sige det på en anden måde. Dette forum er for forfattere, der skal præstere en spændende tekst og ikke for gamle elever, der mødes og med et glas i hånden griner ad episoderne fra dengang.
Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at jeg ikke har skrevet det tydeligere, men teksten er uden indsigelser vendt med kompetente folk, så jeg har ikke haft tvivlens nådegave.
Du har så lært mig, at trods det bør jeg tænke mig godt om, næste gang jeg formulerer en konkurrence!
| nhuth | 2012-07-28 23:31:47 |
Hej Ester og især Finn.
Ville det være en (god) ide at lægge et "udkast til forslag til påtænkt konkurrence" ud for at indhente kommentarer fra os jævne lægmænd/lægkvinder?
Vh.Nhuth
Ville det være en (god) ide at lægge et "udkast til forslag til påtænkt konkurrence" ud for at indhente kommentarer fra os jævne lægmænd/lægkvinder?
Vh.Nhuth
| Ester Jensen | 2012-07-31 12:53:40 |
Det lyder da udmærket!
| Finn Wilkens | 2012-08-03 10:19:21 |
Glenstrup skriver, at mit oplæg er "... ellers præcist formuleret ...", så jeg vil foreslå, at vi ikke ændrer på noget; bortset fra at den læser, der er i tvivl, selv fremover må spørge for at få ryddet denne af vejen.
Vi er alle lægmænd og lægkvinder og skal derfor gøre et stykke arbejde for at kommunikere så tydeligt som muligt, hvilket jeg selv fortsat vil stræbe efter. Jeg mener, at dette er et forum for til tider højtflyvende tekster, der skrives af fantasifulde og kreative mennesker, der alle har et ønske om at blive læst af så mange som muligt. Derfor vil der naturligvis også blive anvendt ord og vendinger, der har med skrivevirksomhed at gøre, eks. "berettermodellen". Jeg erindrer at have læst om "aktantmodellen" tidligere på sitet.
Jeg synes selv, det er spændende at prøve at leve op til disse krav. Skriv endelig, hvis I ikke er enige.
Vi er alle lægmænd og lægkvinder og skal derfor gøre et stykke arbejde for at kommunikere så tydeligt som muligt, hvilket jeg selv fortsat vil stræbe efter. Jeg mener, at dette er et forum for til tider højtflyvende tekster, der skrives af fantasifulde og kreative mennesker, der alle har et ønske om at blive læst af så mange som muligt. Derfor vil der naturligvis også blive anvendt ord og vendinger, der har med skrivevirksomhed at gøre, eks. "berettermodellen". Jeg erindrer at have læst om "aktantmodellen" tidligere på sitet.
Jeg synes selv, det er spændende at prøve at leve op til disse krav. Skriv endelig, hvis I ikke er enige.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
