Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Læreren (prolog)
Læreren (prolog)


Forfattersiden.dk
Forfatter: Betinabbn
Skrevet: 2012-03-22 09:26:16
Version: 1.2
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Dette er første udkast til min første roman, jeg er ikke nået så langt endnu, men her får i lige prologen... Håber at i vil komme med nogle kommentarer til den; hvad der er godt/skidt osv.




Jeg går gennem de stadigt søvndrukne gader i Aalborg midtby. Vejret afspejler på mest malende vis mit mørke humør. Regnen siler ned og gennembløder mit tøj. Men jeg har ikke travlt. Jeg tager mig altid god tid på disse tidlige morgenture.
Jeg er som et dyr, der langsomt sniger sig ind på sit bytte, venter på at det forvilder sig langt nok væk fra resten af flokken, så jeg kan sætte mit angreb ind. Hurtigt og dødbringende”¦ Blodigt. Sådan skal det være. Afspejlende mit indre raseri, mit had til disse umælende flokdyr der bare vader gennem livet uden nogensinde at stille et eneste spørgsmål, der har bare et gran af vigtighed i sig.
Tankeløse får, der ikke evner at skue ud over egen næsetip.
Jeg mærker hvordan afskyen pumper i mit blod og finder vej helt ud i fingerspidserne, der svarer ved at krumme sig sammen om kniven i min lomme. Følelsen af knivskaftet i min hånd får blodet til at strømme med endnu større kraft, og jeg læner mig op ad muren i den smalle gyde, der fører fra Vesterå og ind i Jomfru Ane gade. Som jeg står der med ryggen mod muren, græder jeg for alle de spildte, meningsløse liv. Det er næsten ubærligt at tænke på hvor latterligt enfoldige langt de fleste mennesker er. Enfoldige mennesker opbragt af andre enfoldige mennesker.
Man lærer, hvad der er rigtigt og forkert og stiller derefter aldrig spørgsmålstegn ved det igen. Eller måske er det som en sygdom overført via generne.
Faktisk er dette et ligegyldigt spørgsmål, da kuren er den samme: At lære gennem smerte.

Jeg er kommet for at lære dig at tænke selv.
Jeg er kommet for at lære dig at stille de spørgsmål, som du ikke ved stadigt mangler svar.

nhuth2012-03-22 10:13:59

Som en prolog betragtet, meget problematisk...
Som en rå skitse af dine ideer om hvad du vil tage hul på at lade en roman beskæftige sig med virker det særdeles relevant.
Held og lykke.
Betinabbn2012-03-22 10:28:45
Hej nhuth

Tak for din respons :)

Men hvorfor er den problematisk som prolog..?

Betina

haleløs2012-03-22 10:18:17

hej; der er flere romaner i gang her inde: Nadia K. er f.eks. i gang med hele 3 .. . prøv at gi':espons på 'Oprør i Tunesien' om Yasminrevolutionen ... det er sådan, man selv får respons!
Sidste ord i din tekst skalj 'kun' være SVAR ;)
venligst ...
Betinabbn2012-03-22 10:30:09
Hej Haleløs

Takker for din kommentar

Jeg vil prøve at læse nogle af de andre romaner der er i gang...

Knus Tina

nhuth2012-03-22 10:57:00

Hej Betina. Måske lægger vi bare noget forskelligt i det lille "forord"? Jeg forventer af en prolog, at det må være en
- appetitvækker
- lidt "for"-forståelse
- en hjælp til læseren som ønsket gjort modtagelig for det der snart skal ske
Jeg bruger selv "min egen" teknik (her kaldet forord) i starten på roman (Uddrag af Frøken Nielsens Logbog) som ligger her på siden.
Hovedsagen er imidlertid at du kommer godt videre med DIN tekst, på DIN måde.

nhuth2012-03-22 11:07:39

Rettelse: i min kommentar kom jeg til at skrive "ønskeT" - der skal stå "ønskes" - Sorry

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk