 |  | Thereses kamp |
 |
|
|||||||||||||
|
Hun hadede når hun kom hjem og han lå og sov på sofaen. Fjærnsynet tændt og en sur lukt af øl og cigaretter... Hun gik tit ind på sit værelse og ønskede bare at hun var død. Hvad var det for et liv? Hun havde ikke sagt til nogen hvordan deres liv blevet efter hendes mor og bror var flyttet. Hun sa til sine venner at hendes far var ked af det, at han helst ikke ville at de kom på besøg. Hun havde lyst at råbe og be om hjælp men det var så pinligt, hendes glade stærke far som altid havde været igang med at spille musik, nu lå han på sofaen og spildte sit liv....og hendes. Hun tænkte konstant på hvordan hun skulle gøre for at denne situation skulle ændres....farmor havde sine mistanker om hvordan det stod til, og Therese havde tænkt at hun var vel den der skulle ta sit ansvar, som hans mor. Når hun tænkte på døden var det som om hele livet kom i perspektiv, det kunde være en løsning, lige nu og her, men hvorfor skulle hendes fars ulykke ødelægge hendes liv? Hun ville gerne ud og rejse og opleve alt muligt, men lige nu var det som det virkede helt umuligt, at hendes liv skulle blive lysere. - Therese,...!, hendes far rejste sig fra sofaen, han lød så ynkelig, hun lad som om hun sov. Therese, er du hjemme....undskyld, jeg skal ikke drikke mere, imorgen skal vi hygge os.....hun hørte et pumb og det lød som om ben der blev knust...hun blev bange, skulle hun gå op og kigge...når hun så sin far var det som en anden tog over, hendes hånd tog telefonen, ringede farmor, - Nu kan du komme og hente din søn, jeg gidder ikke mere...hun satte sig og det var som om hun havde is i hele kroppen, hun kunde ikke bevage sig...... - Søde Therese, hvorfor har du ikke sagt hvordan det var hjemme....det var hendes mor, selv låg hun på hospitalet i en seng og hendes hoved var som en ballong, hun kiggede på sin mor, på sin bror- Hvordan ..går det med far...? Så faldt hun i søvn, hun nåede lige at føle en lettelse, nu var hemmeligheden ikke en hemmelighed længere...endlig....nu faldt hun i søvn | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-04-02 12:10:01 |
Velskrevet, billedrig, levende. Dog noget i tvivl om, hvad der sker med Hp til sidst i historien? Hun taler i telefon ... og får så kraniebrud eller lign.? En opklarende detalje mangler; og forvirringen hér tar opmærksomheden fra resten af historien.
Godt med en sådan resolut, ambitiøs Hp; forstår blot ikke 'bebrejdelsen' mod farmoderen ?
Tjaeh, alt for mange børn og unge må desværre trækkes med barnligt uansvarlige voksne ...
venligst ...
Godt med en sådan resolut, ambitiøs Hp; forstår blot ikke 'bebrejdelsen' mod farmoderen ?
Tjaeh, alt for mange børn og unge må desværre trækkes med barnligt uansvarlige voksne ...
venligst ...
| Chris | 2011-04-02 12:16:15 |
Tak for din respons, jeg skal virkelig øve mig på at skrive så andre skal forstå.......
| Shirley Ankerstjerne | 2011-04-05 13:02:48 |
God historie, rørende, men svær for mig at finde hoved og hale i. Ikke ondt ment, men ja øvelse gør mester. Så keep on going :)
Shirley.
Shirley.
| Chris | 2011-04-05 18:55:23 |
Ok, du mener du kan ikke forstå hvad der sker? Tak for din respons
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
