 |  | Aurora |
 |
|
|||||||||||||
|
lysene fjernt forude er stadig slørede opløst i flimrende tåge rødnende som måneskær der brydes på nervøse vande luften føles sprængt af talrige små fingre serafiske silkelinier hvis nærvær alene fornemmes fra morgenduggens skrøbelige spring over strengene og jeg ser tilbage i mørkets spredte sår en sidste gang og ser den endnu slumrende leviathan sindig rejse sig igen blodstænket og ensom dog stadig forvaret bag rumlende røgfyldte tordenskyer fjernt endnu bevaret tæt i sorgtunge tårer jeg vender blikket mod horisonten imens gennemsigtige fingre strejfer mit ansigt med solvinden fra øst | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
