 |  | Mere end jeg fortjener |
 |
|
|||||||||||||
|
At leve med mig er ikke nemt, jeg gør det hver eneste dag. Selv jeg har lyst til at løbe væk, men du er der, og holder ved, det er mere end hvad jeg fortjener. Har taget mere end jeg har givet, har taget mit liv for givet, ved ikke helt hvorfor. Jeg er velsignet med din kærlighed, trods jeg aldrig fortæller dig dit værd, det er mere end hvad jeg fortjener. Typisk dig altid sødt at smile, du bærer det så flot. Fik jeg min vilje, klædte jeg dig i intet andet, så kom og læg dig lidt ved min side, for i dette øjeblik, er du mere end hvad jeg fortjener. | ||||||||||||||
 | ChrisD | 2012-06-17 08:48:47 |
For den tankeløse kan teksten synes sentimental.
Men der er en stærk ydmyghed i dette hverdagsagtige digt, en undren og inderlighed over for kærligheden der modtages ufortjent, og en erkendelse som vokser ud af modenhed. Ungdommens Karl Smart er forbi, "se hvad jeg kan score" er passé - og det pynter.
For måske er det først i modenhedens ydmyghed at rigtig kærlighed opleves? Det er i hvert fald dér kærlighed gives tilbage til hende du skriver så nænsomt om. Mon ikke hun har det ligesom du?
Fint digt, smukt oplevet!
Chris
Men der er en stærk ydmyghed i dette hverdagsagtige digt, en undren og inderlighed over for kærligheden der modtages ufortjent, og en erkendelse som vokser ud af modenhed. Ungdommens Karl Smart er forbi, "se hvad jeg kan score" er passé - og det pynter.
For måske er det først i modenhedens ydmyghed at rigtig kærlighed opleves? Det er i hvert fald dér kærlighed gives tilbage til hende du skriver så nænsomt om. Mon ikke hun har det ligesom du?
Fint digt, smukt oplevet!
Chris
| Wiblemo | 2012-06-17 21:18:10 |
Tusind tak for dit svar du har læst det rigtigt ;-)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
