 |  | Mørke (fuld historie) |
 |
|
|||||||||||||
|
Hun sad alene i det dunkle rum. Hun kunne ane konturerne af sin seng i hjørnet og skrivebordet et stykke foran hende. Hun rettede blikket mod kniven, der lå på gulvet foran hende. Det lange, slanke knivsblad var let at se i mørket. Tomhed. Mørke. Smerte. Intet andet. Det gabende hul af tomhed i hendes brystkasse udvidede sig brølende som et sort hul. Følelsen var ubeskrivelig; det var på en måde som en enorm klump brændende stenkul, men stadig værre. Kombinationen af tomhed og vrede var forvirrende og uhåndterlig. Hun ville græde, men kunne ikke. Hulheden fyldte for meget. Få det til at stoppe! Ordene rungede gennem hendes hoved gang på gang. Få det til at stoppe! Kun én vej ud”¦ Hun trak langsomt ærmet op. Én vej. Som i trance rakte hun ud efter kniven. Skaftet var af træ og formet så det lå godt i hånden. Bladet var perfekt lige og skarpt. Hun strammede grebet om skæftet. Gør en ende på smerten! Hun stirrede på sin blottede underarm og trak vejret dybt; så pressede hun knivsbladet mod sit håndled. Hendes øjne sved. Et kort jag af smerte gik gennem hendes arm idet kniven gik igennem hendes hud, efterfulgt af en svidende smerte da hun trak kniven op mod albuen. Hun ville ikke redes. Hun knyttede hånden og mærkede blodet fosse fra såret, ud over armen og hånden og ned på gulvet. Hun stirrede stadig på sin underarm. S唦 smukt”¦ Blodet dryppede ned i en voksende pøl på gulvet. En enlig tåre trillede ned ad hendes kind. Langsomt efterfulgt af flere. Pludselig mærkede hun en hånd lukkede sig om hendes andet håndled. Det gav et lille ryk i hendes arm af forskrækkelse og hun kiggede op. Overfor hende sad pludselig en mand. Han var sidst i 20’rne- først i 30’rne og selvom han sad på hug på gulvet, kunne hun se han var forholdsvis høj; tæt på en meter og halvfems. Han var bred, men ikke overvægtig, havde sort hår, der var længere end gennemsnittet og mørke øjne. Han var iført et par mørke bukser og en sort skjorte. Han så godt ud; nogle få kilo mindre og hans udseende havde været perfekt. Det kunne da ikke være virkelighed? Hun vidste det ikke. Hun kunne ikke skelne virkelighed og fantasi længere. Han kiggede på hende med et alvorligt blik. Hun var sikker på hun havde set ham før. Han begyndte at tale til hende. Hun hørte ikke efter, men noterede overrasket at han talte engelsk. Hun havde også hørt hans stemme før, syntes hun. Hans stemme var rolig og hun fulgte hans hånd med øjnene, da han tog fat om kniven med sin fri hånd og tog den fra hende. Hun gjorde ingen modstand. Enten ville hun ikke, eller også orkede hun ikke. Det var sikkert blodtabet. Varme tårer løb fra hendes øjne og blandede sig med blodet på gulvet. Hun havde ikke grædt så meget al den tid hun kunne huske. Var han ikke begyndt at lyse? Han rejste sig og rakte en hånd ned til hende. Det sære lys blev stærkere. Tøvende rakte hun op og tog hans hånd. Lyset blev hurtigt stærkere og samme sekund han trak hende på benene opslugte det alt. Hun satte sig op med et ryk. Havde det hele bare været en drøm? Det havde virket så virkeligt”¦ kniven, blodet, den mørkhårede mand, der pludselig var dukket op overfor hende. På den anden side”¦ mænd dukker ikke bare op på den måde. Som en anden engel”¦ HA! Latterligt. Tanken havde knap passeret hendes hoved, før hun kom til at se på sin venstre underarm. Et sug af chok gik gennem hendes mellemgulv og hendes hjerte sprang et slag over. Fra albueledet og hele vejen ned af underarmen til håndledet løb et friskt ar. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-03-25 10:05:35 |
Sårbat, ensomt, tankevækkende fortælling. Tjae ... lykken kommer oftest, når man mindst venter den!
venligst ...
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
