 |  | Den lille piges stemme (forord) |
 |
|
|||||||||||||
|
Denne tekst har jeg, tænkt skulle være forordet til min forhåbentlig kommende bog. For mange år siden, en kold marts dag, blev der født en lille pige, en yndig lille pige, alle beunderede hende og sagde, hun lignede en lille prinsesse. Men ingen tænkte på hendes videre skæbne, en skæbne der ville have slået hende ihjel, hvis hun ikke havde formået at overleve på hendes styrke. Hun kom til at leve et liv med vold, misbrug, svigt og ensomhed. Hun blev holdt som fange i hendes eget hjem, det hjem som omverden troede var fyldt med kærlighed og varme, men det var kun et skuespil, for ingen og absolut ingen skulle opdage, hvad der virkelig foregik. Nogen gennemskuede spillet, men gjorde intet, for at hjælpe den lille pige. Pigen voksede op, i starten troede hun, at den måde hun og hendes familie levede på var ganske normal, troede at sådan var livet nok. Men som hun blev ældre og ældre opdagede hun, at noget var forkert, opdagede det hun blev udsat for ikke foregik i andre hjem, ingen hun kendte, holdt deres egne børn som fanger. Hun forsøgte at bryde ud, men blev fulgt hjem igen af en person, som burde have gennemskuet familien og deres skuespil. Hun blev svigtet, blev tavs og indesluttet, gjorde sig hård, begyndte at leve i hendes egen verden, hvor ingen kunne eller måtte trænge ind. Hun blev svigtet igen og igen, turde ikke tro på noget menneske, hellere ikke de som virkelig ville hjælpe. Hun blev truet, hun skulle bare gøre som der blev sagt, ellers ville alting blive meget værre. Den lille pige fik frataget sin stemme, hun blev stum. Hun turde ikke at gøre mere oprør, gjorde som der blev sagt, selvom det gjorde så forbandet ondt. Hun græd, men kun indvendig, for ingen måtte se hendes tårer, sæt de spurgte, hun kunne jo ikke svare Dem, hun måtte ikke give Dem svar, det ville være for farligt. Dem der forsøgte at trænge bag muren, blev bremset af familiens overhovede, enten blev de smidt ud, eller fik en lang forklaring på at i denne her familie, var der ingen problemer, pigen var bare lidt vanskelig ind imellem og havde brug for faste rammer og man havde helt styr på det. De hørte altid på ham, men ingen så de mærker hun fik, når de forsvandt og han igen gik amok, ingen så hendes sår, som voksede og voksede, de blødte så voldsomt, at hun var ved at give op og lade sig forbløde, men hun turde ikke, af frygt for ham. Hun lukkede øjnene og lod tingene ske. Alle synes jo han var så flink, men ingen så hendes tåre. I dag er den lille pige blevet voksen, i dag ved hun, hvor meget ondet der er hændt hende, hendes sår bløder stadig, hun har svært ved at stoppe dem. Men i dag er den lille pige klar til at fortælle sin historie, i dag er hun klar til at prøve at forstå, i dag er der en til at tage hendes hånd og hjælpe hende på vej. Den lille pige har fået sin stemme tilbage og ønsker at bruge den. Den lille pige`s stemme | ||||||||||||||
 | haleløs | 2017-07-10 13:49:47 |
i min optik skal et forord ikke indeholde konklusioner som "men det var kun et skuespil, for ingen og absolut ingen skulle opdage, hvad der virkelig foregik. ..." og " i starten troede hun, at den måde hun og hendes familie levede på var ganske normal, troede at sådan var livet nok. Men som hun blev ældre og ældre opdagede hun, at noget var forkert, opdagede det hun blev udsat for ikke foregik i andre hjem, ..." med mindre det evt. er en biografi over en kendt og fremtrædende person (typisk politiker) hvis' skæbne i sig selv har almén interesse!
Jeg opfatter, at dette nok er en skønlitterær roman baseret på forfatterens subjektive virkelighed? I så fald synes jeg, fortolkninger og konklusion tilhører læseren - fra læserens udgangspunkt.
Et forord skal - efter min mening - kun bringe læseren på højde med situationen, f.eks. 'de to nabofamilier havde skændtes i årevis; alle havde efterhånden glemt hvorfor ...' eller 'husets datter forsvandt for mange år siden, og i folkemunde var nabosønnen allerede dømt for mordet ...'
Jeg har kun læst en del af teksten ;)
venligst ...
Jeg opfatter, at dette nok er en skønlitterær roman baseret på forfatterens subjektive virkelighed? I så fald synes jeg, fortolkninger og konklusion tilhører læseren - fra læserens udgangspunkt.
Et forord skal - efter min mening - kun bringe læseren på højde med situationen, f.eks. 'de to nabofamilier havde skændtes i årevis; alle havde efterhånden glemt hvorfor ...' eller 'husets datter forsvandt for mange år siden, og i folkemunde var nabosønnen allerede dømt for mordet ...'
Jeg har kun læst en del af teksten ;)
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Fortsat god dag