 |  | Social afviger |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg åbner mine øjne til urets blide klang. Til en smuk sommermorgen jeg vågner nok engang. Og dog kan jeg ej glædes af himlen klar og blå. For selvom Solen skinner, så synes dagen grå. Jeg strækker mig og gaber som jeg så tit har gjort. Før jeg forlader sengen jeg tvinger tanker bort. For de er alle mørke, selv de som stod mig bi. De folk som ser mig ser ej jeg græder indeni. Jeg griner med min verden, jeg smiler for mig selv. Jeg snakker glad med folk indtil dagen går på hæld. Så falder min facade, og bag mit falske smil som end ej jeg kan tyde, jeg lever i eksil. Jeg ser et par på gaden som viser deres fryd. Jeg vender synet bort da jeg mindes om min dyd. For af intimiteten hos de som synes fri, jeg mindes hvad jeg higer, men nægter at befri. Hver lille ting jeg ser som påfører mig et stik, det raser i mit sind indtil hovedet slår klik. Så åbnes kaosporten dybt inde, fra min grund, og ord som jeg ej kerer udtales fra min mund. Psykosens vrede tanker skal holdes fra mit liv. Den energi jeg bruger er kolossalt massiv. Så når jeg er alene og frihed synes nær, forskanser jeg mig gerne for ej at virke tvær. Og jeg kan ej forklare, thi ingen vil forstå. For andre er det nok at fordømme og omgå. Men inderst inde brænder et ønske ofte set. Om et liv uden kaos, jeg så ofte har bedt. | ||||||||||||||
 | nhuth | 2012-11-23 07:45:26 |
Bortset fra, at det er uklart om der skulle stå "hæld" i tredie strofe - og "kerer" i femte, så synes jeg, at digtet er godt.
Vh.Nhuth
Vh.Nhuth
| SecondaryLunacy | 2012-11-23 15:12:58 |
Du har fuldstændigt ret. Ved ikke lige hvordan jeg overså det. Det er nu rettet.
| haleløs | 2012-11-23 13:07:27 |
meget fin og tydelig beskrivelse af en anderledes eksistens i indre kaos; en slags 'eksil' i udkanten af samfundets normer.
At accepten skal komme indefra aner jeg, poeten her udmærket selv er klar over; måske netop derfor frustrationen ?
Skriv noget mer' om det, du?
venligst ...
At accepten skal komme indefra aner jeg, poeten her udmærket selv er klar over; måske netop derfor frustrationen ?
Skriv noget mer' om det, du?
venligst ...
| SecondaryLunacy | 2012-11-23 20:45:43 |
Det er en korrekt opfattelse. Det er en beskrivelse af depressiv frustration jeg har oplevet, når jeg har set hvordan jeg skiller mig ud - specielt fra vore sociale normer. På den ene side har jeg kunnet se, at det rent rationelt og biologisk er en komplet umulighed - for ikke at sige ekstremt arrogant og egoistisk - at tvinge verden til at tilpasse sig mit hoved, men på den anden side har jeg været voldsomt forarget over, at skulle tvinge mig selv til at tilpasse mig et uperfekt samfund, bare fordi jeg ikke lige passer ind i dets kram.
Det har ført mig igennem en meget lang kamp med min underbevidsthed, og det punkt i kampen, som dette digt beskriver, er et punkt hvor jeg var ved at give op, og bare affinde mig med at være udenfor. Heldigvis fandt jeg vejen videre relativt kort efter.
Det har ført mig igennem en meget lang kamp med min underbevidsthed, og det punkt i kampen, som dette digt beskriver, er et punkt hvor jeg var ved at give op, og bare affinde mig med at være udenfor. Heldigvis fandt jeg vejen videre relativt kort efter.
| Reppel | 2012-11-23 21:14:32 |
Velkommen til siden, du:)
Jeg kan rigtig godt lide dette digt. Rytmen er god og det var gennemgående nemt at læse højt. Indholdet minder mig en del om mine egne tanker... Det indre kaos du beskriver, hersker også i mig, om end af andre grunde.
Jeg tror ikke vi skal TVINGE os selv til at passe ind i verden, men at vi skal få det bedste ud af den. Tror vi er mange derude der ikke føler at vi helt passer ind under samfundet faste normer, men det er vel det der er det smukke i mangfoldighed. :)
Ser frem til at læse mere fra dig!!
Hilsen Reppel
Jeg kan rigtig godt lide dette digt. Rytmen er god og det var gennemgående nemt at læse højt. Indholdet minder mig en del om mine egne tanker... Det indre kaos du beskriver, hersker også i mig, om end af andre grunde.
Jeg tror ikke vi skal TVINGE os selv til at passe ind i verden, men at vi skal få det bedste ud af den. Tror vi er mange derude der ikke føler at vi helt passer ind under samfundet faste normer, men det er vel det der er det smukke i mangfoldighed. :)
Ser frem til at læse mere fra dig!!
Hilsen Reppel
| SecondaryLunacy | 2012-11-24 00:50:29 |
Tak for de pæne ord. Uden intention om at angribe din holdning, tror jeg dog ikke dit synspunkt er helt realistisk for mange mennesker - deriblandt mig - for hvis jeg ikke var begyndt at tvinge mig selv til at tilpasse mig den verden jeg lever i, havde jeg ikke kunnet få det bedste ud af den. Jeg arbejder stadig på at fungere mere "almindeligt", for som seriøs social afviger er det lidt svært at finde solidt socialliv.
Hvis man derimod kan affinde sig med, at leve hele sit liv alene i en lejlighed, hvor man aldrig rigtig kommer udenfor en dør, er det nok knap så nødvendigt at tilpasse sig. Men det kommer selvfølgelig an på ens situation og forudsætninger.
Jeg er dog kommet langt siden den tid, som dette digt beskriver. Heldigvis =)
Hvis man derimod kan affinde sig med, at leve hele sit liv alene i en lejlighed, hvor man aldrig rigtig kommer udenfor en dør, er det nok knap så nødvendigt at tilpasse sig. Men det kommer selvfølgelig an på ens situation og forudsætninger.
Jeg er dog kommet langt siden den tid, som dette digt beskriver. Heldigvis =)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
