 |  | Børn af solen |
 |
|
|||||||||||||
|
Vi lever stadig, på kanten af ingenting mellem syd og nord af sæsonerne. Vi sover stadig, på puder af store sten som vores forfædre gjorde. Vi følger stadig, de samme hvide bomulds skyer, hvilende i skyggerne af tornede træer. Vi drikker stadig, vores te uden at synke, og går barfodet for ikke at vække stilheden. Og i afstanden, til kanten af et fatamorgana, ser vi stadig hver aften, solen falde i havet. Og den samme kvinde, hilser sagte på os, mens hun spejder efter aftengry midt på kortet. Som hun hilser, forsvinder det, som et blink i et barns uskyldige øje, tabt i uendeligheden. Og stadig venter vi, på endnu en ny morgenstund, Vi venter stadig på det hele starter forfra. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
