 |  | Behageligt gensyn med pessimismen |
 |
|
|||||||||||||
|
Stjernerne smiler ned i den tomme vinflaske. Der er ingen andre lyde end os, og de små skvulp fra vandet. De blå øjne fastholder min interesse tvinger paraderne til at slippe deres tag. Han trækker mig ind til sig kysser tankerne til ro. Finder vej til gensynsglæden. Han registrerer mit smil bider sig forsigtigt i læben mens han åbner en ny flaske. Båden gynger i takt med samtalerne. Dem der får håbet frem på læberne og skubber fortiden i vandet. Da stjernerne står allerklarest kravler vi ned under dynerne. Jeg gemmer mig i hans arme og hans små komplimenter. Kigger op fra mit skjul med nysgerrigheden på klem. Får øje på hans intense blik og hans stigende interesse. Senere kysser han mig i håret og trækker dynen op over min skulder. En gestus med et skjult løfte han formentlig ikke bemærker. Natten føles igen kold og tryg som jeg ligger der og vugger tættere på søvnen. Jeg lukker øjenene og går langsomt morgendagens forliste drømme i møde med en fornyet kækhed i kroppen. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2019-06-21 13:17:30 |
kærlig tosomhed aboard Loveboat?
Helt ærligt; digtet her trænger til en kærlig overhaling (sagt dig af een som udmærket kender og anerkender dit forfattertalent!)
venligst ...
PS "... tvinger paraderne til at slippe deres tag." = SÆNKE paraderne / lade paraderne falde
"... skvulp FRA vandet. " I vandet (lyde fra vandet + bevægelse i vandet
Helt ærligt; digtet her trænger til en kærlig overhaling (sagt dig af een som udmærket kender og anerkender dit forfattertalent!)
venligst ...
PS "... tvinger paraderne til at slippe deres tag." = SÆNKE paraderne / lade paraderne falde
"... skvulp FRA vandet. " I vandet (lyde fra vandet + bevægelse i vandet
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
