Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Det ligger i generne
Det ligger i generne


Forfattersiden.dk
Forfatter: Hønemor
Skrevet: 2011-04-18 23:42:59
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Toorip Ampler gik hurtigt ned mod stationen. Hælen på hendes knapstøvler slog mod vejgruset med nogle små fornærmede lyde. Hendes ryg var rank, hænderne knyttet stramt inde i den hvide skindmuffe.
Barnepigen Ana Gram, der nu fungerede som anstandsdame, fulgte efter hende i småløb.

Aldrig, aldrig, ville Toorip se Chr. Skole Shemlo igen. Som om hans navn var bedre end hendes!
Den tølper!
Mr. Shemlo havde haft den frækhed at antyde - ja faktisk havde han påstået at hans far var mere berømt end hendes mamma og pappa.
Hvilken frækhed!

Uff. Koldt var det også. Hun stampede vredt i brostenen og skuttede sig i sin lange kåbe.
Det havde runget i det gamle rækkehus på Breetk East, da hun smækkede døren i.
Toorip Ampler var ligeglad om så hele hans fædrene hus faldt sammen!

Toorip var efterhånden nået hen til stationen. Med et rask tag løftede hun op i kåben, før hun skulle op ad trapperne til perronen.
Opbragt som hun var, registrerede hun kun lige blodpletterne på de sorte og hvide mosaiktrin.

Perronen var mennesketom. Tågen, der lå over skinnerne, sneg sig langsomt hen mod Toorip.
Barnepigen der også var nået op på perronen, holdt sig lidt i baggrunden

Blod, var det blod hun havde set?
Toorip så ned på perronen, mens hun vendte sig om og så nu klart pletterne, der kom henne fra trappen.
Hun bukkede sig ned og lod en fingerspids forsigtigt glide gennem en dråbe, jo det var blod.
Instinktivt lod hun blikket følge pletterne. Nysgerrigheden fik hende til at gå hen mod den mur af tåge der var foran hende, for at følge sporet.
Ved ventesalen, midt på perronen, stoppede pletterne i en større pøl. Den store dørs håndtag var klistret ind i blod der var ved at størkne.
Med et forsigtigt trip hoppede Toorip til siden, stillede sig på tæer og strakte hals for at se ind i den mørke ventesal”¦

Nææ, der var ikke noget at se, hun måtte straks om på den anden side. Hendes gamle barnepige stoppede hende:
- Er det nu ikke en sag for politiet, skal jeg ikke... ?
Ana Gram så spørgende på Toorip, selvom hun godt var klar over at den selvstændige unge kvinde allerede var grebet af det spændende mysterium.
Med et lille smil til barnepigen, skyndte Toorip sig over på den modsatte side af perronen og snart efter sås et par nysgerrige øjne i et af vinduerne.

Toget ankom til perronen.
Det næste Ana Gram så var Toorip i ophidset snak med en konduktør”¦


Fløjtens skingre lyd skar gennem luften og snart var toget mod
St Meam Yard forsvundet i tågen.

Ana Gram vente sig om og så efter Toorip. Kommissæren var på vej væk med lange skridt, mens Toorip forsøgte at følge trop.
Ana Gram begyndte hovedrystende at småløbe efter dem.
- Den pige stak sin næse i alt!

Hønemor2011-04-19 17:13:45

....endnu en tekst fra saxo forfatterskole 3. klasse : )

poeten2011-04-20 07:41:36

Det er altid sjovt at læse andres måde at skrive på. Dejligt med opdeling af teksten.
Der er indlæg herinde som er så kompakte, at det ikke er til at få læst færdigt fordi teksten flyder sammen. Det gør den ihvertfald for mig. Er det en tekst der fortsætter ?
venligst
Hønemor2011-04-20 08:26:08
Nej det er ikke en tekst jeg havde tænk mig skulle fortsætte.
Ja det er ærgeligt når teksten er for tung at læse - ikke i handling men i det visuelle!
Tak fordi du gav dig tid tl at læse - det var jo en tekst jeg lavede lidt sjov med :)
Hvad syntes du om navnene?

haleløs2011-07-16 23:32:42

Særdeles velskrevet gyserhistorie. Nu er jeg ikk' videre bevendt i anagrammer; men barnepigens navn er jo 'Ana Gram' og 'Toorip' stavet bagfra vistnok engelsk for 'Pjerrot'. Googlede; så IKKE heeelt sikker!
venligst ...
PS gav op mht. skjult betydning af 'Ampler' + 'Chr. Skole Shemlo' + de to stednavne. Gir du løsningen?

Hønemor2011-07-17 09:21:54

Hej Haleløs
Her er lidt løsninger:

(Miss) Marple
(Hercule) Poirot

Sherlock Holmes
Baker street

St Marry mead

:) :) :)

Ja den skabte også lidt sjov i forfatterskolen.

Kh
Anita


haleløs2011-07-17 09:29:25

Ahaaaa ... efter at ha' 'spekuleret heeele natten' dukkede 'Poirot' og 'Sherlock Holmes' så pludselig op - nærmest 'af sig selv' - tidligt i morges (så vidste det allerede inden jeg loggede ind hér).
De tilknyttede bynavne gi'r selvfølgelig så sig selv.
Sjovt indfald. MEGET gerne fler' af disse?
venligst ...
Hønemor2011-07-17 14:25:08
NU må vi se om der kan komme flere - meeen man skal jo også passe på :) De navne kan jo godt holde en væk fra et læse selve teksten.
Tak fordi du gad gruble lidt...

Kh
Anita

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk