 |  | Forfalden forfatter |
 |
|
|||||||||||||
|
Mit sind er fortærskede floskler. Jeg bruger dagene ved vinduet eller på bænken nede ved havnen, altid fordybet i håbløse ideer, som allerede er set tusind gange. Man kan vel kalde mig forfatter, selvom jeg her i livets efterår ikke længere besidder de samme ivrige naive fingre, der slet ikke kan holde igen når først ordene strømmer. Det er som om skriveriet er blevet til den elskerinde man har mistet lysten til. Engang glødede og frøs man ved blot en enkelt berøring. Det er ikke længere det samme. Papiret; tørt, blækken; tør og min skjaldånd udtærret. En mand af min profession vil gerne kunne se sig tilbage og konstatere, at han har efterladt sig, ikke bare sine ord, men også sit navn i folkets hjerter. Det er aldrig nemt at erkende, at du er og altid har været middelmådig, men i dette gule visne skær, kan jeg ved selvsyn se, at ingen vil huske mig nævneværdigt, og at alle de sider jeg godtroende skrev vil forvitre og dø med mig. Til tider skammer jeg mig endda over at skrive mine tanker ned i jeg-form. For hvilket jeg er jeg overhovedet. Han som brugte livet med at beskrive andres historier, han som rejste verden rundt uden at slå sig ned, han som brændte alle broer i sin iver efter de sætninger, som ingen vil huske. Han er som et spøgelse af ligegyldighed - meningsløs, hovedløs og transperant. Har jeg selv valgt dette uinspirerede endeligt? Min definitivt nihilistiske verdensbillede der står i blødende kontrast til mit ungdommelige kampgejst. Åh, hvor jeg hævede mig højt med mit banner af moralske og filosofiske budskaber, uden at ænse de bølger af lignende vimpler omkring mig. En tåbe af en dråbe i det store hav. Hvad blev der desuden af alle de smukke kvinder? Man kan vel gætte at de blev gift og fik børn og gjorde hvad jeg aldrig har følt behovet for. Af og til drømmer jeg, at de tænker på mig, at de alene husker de rim jeg hviskede under forhåbningens varme dyne. Forhåbninger jeg ikke formåede at møde. | ||||||||||||||
 | Dreamer | 2012-10-23 11:49:08 |
Meget malerisk - en oplevelse at læse; du leger virkelig med sproget midt i nihilismen :) "En tåbe af en dråbe.." Flot!
| LaSoñadora | 2012-10-23 12:08:31 |
Mange tak! Det var ret sjovt at skrive, især fordi jeg nok er den "unge tåbe" lige nu :) Ligger meget fjernt fra mig at være negativ og opgivende og er altid spændende at skulle skrive noget, der kræver man prøver at sætte sig udover sig selv.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
