 |  | Agorafobi |
 |
|
|||||||||||||
|
”Det er en fantastisk skærm”, læspede han med svedig isse og en grå-hvid skjortekrave der pressede sig ind i den fedtede og lidt for buttede hud. Kvinden kiggede sig nervøst rundt i det store udstillingslokale. Der var ikke andre at se. Kun hende og skumbamsen. Hvorfor pokker havde hun også været så dum at besvare hans indledende, svagt smigrende spørgsmål. Hun havde jo vidst det, straks hun så ham. Han var en grinagtig fedt-bolle i et alt for stramt og ikke mindst gennem-brugt jakkesæt fra dengang, hvor Miami Vice kørte over skærmen hver lørdag i bedste sendetid. Nu hvor han havde fanget hende i godteposen som en anden uartig skoleknægt med fingrene i kagedåsen, havde hun en ubehagelig fornemmelse af, at det var hende, der var til grin. Nu hvor hun mærkede efter, kunne hun faktisk klart mærke de polerede kameralinser zoome ind på hende - og bag dem, et sted i et baglokale, sad nogle mennesker og morede sig over hendes tilstedeværelse i udstillingslokalet. Som eneste bytte - tæt oppasset af en flæske-kage med svedig næseryg og lidt for korte bukser. ”Jeg siger, det er en fantastisk skærm”, gentog han, og hun fokuserede igen blikket et sted på skærmen, hvor man så en mat rød rose blive sprængt til atomer i slowmotion. ”Joooh.. Men det virker lidt stort!” Hun trippede nervøst og strammede grebet om hendes skuldertaske. I den lå hendes mobiltelefon. Kunne den da for fanden bare ringe, så hun kunne undskylde sig og smutte ud af fælden. Hvorfor fanden ringende hendes mor ikke nu, hvor hun havde brug for det. 600 opkald om året! Aldrig på et passende tidspunkt og sjældent med noget anvendeligt udfald. Men nu hvor hun rent faktisk kunne have fået gavn af hendes belærende ord, ja hvad end hun kunne have fundet på at sige, ville have været sød musik sammenlignet med den trailer video der lige nu kørte ved siden af den buttede gris. ”Størrelsen betyder jo også noget”, gnæggede han og aede sig over næsetippen med højre pegefinger, ”hvis du forstår sådan en lille én?” ”Må jeg lige have lov til at tænke over det? Jeg kan komme tilbage i morgen”, forsøgte hun. ”Det er søndag i morgen”, svarede han med en skælmsk smil. ”Du vil måske gerne have en privat fremvisning?” ”Øøhm nej tak. Så på mandag.. Eller tirsdag.” Et sted i det fjerne hørte hun stemmer. En anden person entrerede udstillingslokalet. Hun kunne se, hvordan pattegrisen energisk forsøgte at skabe kontakt til den nyankomne. ”Jeg kommer tilbage i næste uge”, gispede hun og trak sig nervøst baglæns. Med skælvende ben fandt hun hen mod udgangen. Pigebarnet ved kassen kiggede uinteresseret på hende. ”Jeg skulle alligevel ikke have noget.” Pigen løftede øjenbrynene og rullede med øjnene men forholdt sig i ro. Udenfor på parkeringspladsen gik det bedre, og i bilens sikre kabine kom den almindelige vejrtrækning retur. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-10-09 17:00:16 |
Særdeles realistisk, indlevende beretning om en kvinde som tager livtag med sin social-skræk!
venligst. ..
venligst. ..
| christina1991 | 2011-10-10 09:05:56 |
Rigtig godt skrevet, den holder en fanget til teksten.
| Forfatter in spe | 2011-10-11 07:58:23 |
Tak for ordene ;-)
Jeg er glad for, at du kunne lide teksten.
/Jesper
Jeg er glad for, at du kunne lide teksten.
/Jesper
| haleløs | 2011-10-12 04:53:51 |
kan ikke lige gennemskue HVAD der er rettet? I al fald er intet da tilføjet? Hæftede mig dog under 2. gennemlæsnng ved at 'hendes skuldertaske' retteligt burde hedde 'sin ...' ;)
venligst ...
venligst ...
| Forfatter in spe | 2011-10-12 07:41:33 |
Jeg læste selv teksten igennem i aftes og stødte på adskillige ord, der ikke var korrekte i sammenhængen. Historien som sådan blev der dog ikke ændret på ;-)
/Jesper
/Jesper
| Street Writter | 2012-03-23 22:45:12 |
En underholdende tekst! Bestemt! Jeg tog mig selv i at le et par gange. Meget realistisk. Jeg kan nærmest genkende situationen hvor man bare venter på at, der åbner sig et hul i jorden som kan suge mig ned!
Godt skrevet! (:
Knus, Sarah.
Godt skrevet! (:
Knus, Sarah.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Jeg vidste ikke helt, om historien skulle være en komedie eller en seriøs historie om en en fobi. Tror vist nuværende version dækker over begge genrer ;-)
/Jesper