 |  | Mennesker, der medbestemmer hvem man bliver |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg ved ikke hvad der skete med mig den gang, men på et tidspunkt igennem mine sene teenageår blev jeg ramt af noget skidt. En smerte, der voksede i styrke og endte i isolering. Jeg frakoblede mig fra mennesker, deres domme og deres historier. Jeg blev træt af at skulle forholde mig til andres syn på hvem jeg var. Jeg havde brug for tid til at gennemtænke og forstå - men menneskerne omkring mig opfattede enten denne selv-isolering som usund eller asocial og mødte mig med en gennemgående uforståenhed. Hun sagde at hun havde håbet at jeg kom. Hun sagde at det var derfor hun var mødt op til festen. Hun så godt ud, men forvirringen fulgte hende som en dårlig parfume. Hendes veninde med det lyse hår var også med - høje hæle, flad mave og øjne der lyste af lyst og problemer. Alkoholen flød og jeg blev vidst fuldere end jeg havde brug for. Men det var ingen problem, jeg kan jo snildt bære en høj promille. Festen gik fra baren og rykke op til privatfest. Tingende blev sløret, og beslutningerne afspejlede det sløvede intellekt. Vi dansede tæt. Jeg gemte mig ind i hendes nærvær. Fokuserede kun på hendes bevægelser op ad mine. Jeg sov hos hende. Jeg prøvede vist på noget, men det blev ikke til andet end forvirring. Nok også for det bedste, hun har fået en ny kæreste - en kvinde. Hun siger at hun ikke er til pik længere, men jeg har svært ved at tro på det. Piger som hende bliver ikke trætte af den slags. Ved ikke om jeg savner hende, eller om jeg mangler at få afklaret noget i forbindelse med hende. Men ved at det bragte noget tilbage, et spørgsmål i form af en fornemmelse. Jeg må bare passe på. Hun har det med at få hvad hun vil have, uden at betale for det | ||||||||||||||
 | Dan Pontoppidan Dan | 2014-01-28 20:15:52 |
Hej Öbenhoffer.
Jeg kan rigtigt godt lide skrivestilen i den her. For mig er den interessant, i kraft af måden den forholder sig så kortfattet til emnet på. Det er jo næsten en hel historie. Jeg kan næsten ikke lade være med at spørge om det er skrevet ud fra egen erfaring, eller om det er en fiktiv historie?
Mvh Martin
Jeg kan rigtigt godt lide skrivestilen i den her. For mig er den interessant, i kraft af måden den forholder sig så kortfattet til emnet på. Det er jo næsten en hel historie. Jeg kan næsten ikke lade være med at spørge om det er skrevet ud fra egen erfaring, eller om det er en fiktiv historie?
Mvh Martin
| Dan Pontoppidan Dan | 2014-01-29 19:24:41 |
Empatisk undersøgelse ... klart nok. I hvert fald meget indlevende skrevet.
Fortsat god skrivning, håber der kommer mere i den dur!
Fortsat god skrivning, håber der kommer mere i den dur!
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Super fedt du spør'!! Jeg ved ikke om beskeden blev lidt lang og irrelevant, men måske der er andre, der kan bruge min skriveprocess til noget:
Altså, jeg skrev førstedelen (den med isoleringen) ud fra en snak jeg havde haft med en bekendt i byen. Så er egentlig mere hans historie resten er bygget på.
Efter den var skrevet begyndte jeg at tænke på hvilken begivenhed, der kunne have ført til den type isolering (nu kender jeg jo den virkelige historie men ville hellere finde på en ny).
Jeg kom frem til en karakter med hjertebrud fordi han havde mistet en kæreste på en fucked-up måde. Men kunne ikke lige overskue at skrive i flash-back.
Anden del endte derfor med at blive en historie om hvad der ville ske hvis protagonisten mødte sin ekskæreste i byen. En form for empatisk undersøgelse af hvordan det må være.
Tak for interessen, altid fedt at være lidt i fokus:) lol