Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Essay - tiden løber. Mine tanker omkring tiden, min barndom og min højt elskede farmor.
Essay - tiden løber. Mine tanker omkring tiden, min barndom og min højt elskede farmor.


Forfattersiden.dk
Forfatter: Mariabligaard
Skrevet: 2014-05-08 18:46:27
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Tiden løber af sted, det føltes som om, at det kun er nogle år siden, at jeg troppe-de op med ny skoletaske, sommerfugle i maven, ny spidsede blyanter og brune ben efter sommersolens stråler. Jeg og 20 andre børn var spændte på hvad der skulle til at ske, nogle mere end andre. Uden at nogle kunne gøre fra eller til, fløj tiden af sted. Først klasse, anden klasse, tredje klasse, og pludselig stod niende klasse for døren.
Noget jeg har set frem til i så lang tid, som at gå på efterskole, blev pludselig min hverdag. Min bror flyttede hjemmefra efter 21 år i selskab med min mor, far og jeg. Min fætter som der for mig næsten lige er blevet født, runder de 3 år om en uge. Og til Maj er det ved at være tre år siden, at en af de største begivenheder i mit liv fandt sted. Nemlig min konfirmation. Når tiden er ved at blæse mig af pinden, tænker jeg over hvordan tiden er en helt anden for min farmor, på snart 85 år. Tiden for hende strækker sig over uendelig mange år, måneder, uger, da-ge, timer og sekunder. Men for min farmor, har tiden også medført utrolige store forandringer. Hun kender intet til den nye teknologi, og når jeg fortæller hende, at jeg lige sender min mor en sms, er det for hende en gåde, at tyde, hvad jeg mener.

Når efterskolen giver mig et pusterum, og når det er tid til at vende snuden hjemad mod Aarhus igen for at holde weekend. Så bruger jeg min weekend på lektier, venner og frem for alt, selvfølgelig min familie.
Et kvarter efter jeg sætter mig ind i toget, står jeg på Vestre Strandallé station. Omtrent 5 minutter, fra min farmors plejehjem. Jeg ringer og forsikre hende om, at jeg er der om 5 minutter. Det dog en time tidligere end hvad vi havde aftalt. Alligevel lyder hun som om, at hun har ventet i flere timer på at jeg skulle komme. Gad vide hvordan min farmor egentligt oplever tiden?
Selvom min farmors bopæl - Vedbendvej, har været mit andet hjem i snart sytten år, spørger hun alligevel endnu en gang, ”er du helt sikker på, at du kan finde herhen?”
Jeg traver ned af vejen med søvnige øjne, og musikken skrålende i ørene. Jeg tænker tilbage på alle de ting jeg har oplevet, på lige præcis den her vej. Jeg stopper et kort øjeblik, da jeg står foran hendes gamle lejlighed. En barnevogn står på terrassen, og der er ikke længere spor af min farmors hyggelige gamle møbler. Ungdommen er trådt i karakter. Smilet breder sig i mit ansigt, da jeg kommer i tanke om, hvordan jeg en gang for 10 år siden, dansede til MGP musik med min kusine, på lige præcis den terrasse. Hvordan min bror og jeg spyttede udover kanten, for at ramme den sure underbo. Eller hvordan hele familien, hyggede med pizza og cola, når de varme sommerdage endelig var til stede.
Jeg drejer om hjørnet, og længere henne af vejen kommer min farmors pleje-hjem til syne. Jeg banker på døren, og jeg bliver mødt af et af de mest betænk-somme, omsorgsfulde og mest taknemmelige mennesker jeg i mit liv har kendt.
”Du kunne finde det, du for ikke vild undervejs, vel, hvor ser du glad og super godt ud, har du tabt dig, hvordan er efterskolen, hvad med mor og far?..” Tror min farmor virkelig, at jeg har forandret mig så meget, på kun fjorten dage? Trods de 85 år, skal min farmor ikke undervurderes, hun har snakketøjet i or-den, og snakken kører der ud af.
16 års samvær har lært mig, at hun kan være stædig, når hun mener, at hun har ret. Mon jeg selv har arvet noget af denne stædighed, og er det alt i alt, min far-mor jeg kan takke når jeg vinder mine kampe?
Vores opfattelse af tiden, er nok meget forskellig fra person til person. Det hand-ler om at kunne påskønne nuet, og spørgsmålet er, om vi altid er i stand til at kunne det?

haleløs2014-05-08 19:06:55

fin, sød, rørende tekst om hvorledes det 16-årige barnebarn påskønner sin 85-årige farmor som sidder og venter på plejehjemmet i Århus!

Velkommen ind til os andre!

prøv at kigge på profilerne 'Sweets' og 'kundennehelene' (via søgefeltet ø.th.)
venligst ...

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk