 |  | Tårer der presser på |
 |
|
|||||||||||||
|
Her sidder jeg, lille og alene. Følelserne roder rundt, kan ikke klare dette mere. Tårerne presser på, hvert minut, hvert sekund. Mutters alene, og alligevel aldrig alene. Har altid nogen der er der for mig, Men stadig kan jeg ikke kapere mere. Er bange for at gøre alt forkert. Snart er mit hjerte færdigt, brugt, slidt. Og snart triller tårerne mere end nogensinde. som en syndflod, på forhånd fortabt. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-07-10 14:36:18 |
misforstået af din elskede? Er mit umiddelbare indtryk? Ku' selvfølgelig oss' bare være et 'afslag'?
venligst ...
venligst ...
| NannaLA | 2014-03-23 09:19:33 |
Dette digt står så yderst personligt for mig lige nu. Det kunne være snydt ud af min nutidige situation. Og jeg kunne ikke beskrive det - det kan du!
| Wiblemo | 2014-03-23 13:21:05 |
Tusind tak NannaLA :-)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
