 |  | Sort regn |
 |
|
|||||||||||||
|
Svajende fløjlsgræs så da regnen nedskrev tragedien til tonerne af vindens violiner. Himlens sagnomspundne skygge omsvøbte verden, og månens betagende dans aftog. Flodernes sang genklang i skovens frostfavn. Ja, selv naturens sælsomme sjæl tav i gråd. Isblomstens kronblad dalede og var med et livets byrde kvit. 13-11-2011 | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
