 |  | Og rundt suser livet |
 |
|
|||||||||||||
|
Vinden er næsten utilstedelig og hvide skyer har farvet himlen som den sidste snemand står jeg leende i træerne leger sol og måne de sorte fugle deler tiden i små spiselige bider tager jeg hele dagen med mig ved stationen tumler unger dyr og indkøbsposer rundt og rundt suser livet uophørligt nærværende. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-06-23 09:58:50 |
En snemand trives jo KUN i kulde! Kan nu godt sé metaforen for mig: een, som 'står udenfor samfundets pulseren' - frivilligt eller ufrivilligt ... melder historien så ikke noget om. Behøves jo heller ikke ...
venligst ...
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
