 |  | Du Er Historie |
 |
|
|||||||||||||
|
Din hud er papir, og jeg har malet dit værd på det med nåle. Din skæbne Din dødsdom. Du er ikke længere et menneske. Dine knogler er den gødning jeg spreder i min have. Jeg nyder synet af den. Mens jeg nøjes med min frihed, og fortrænger din eksistens. Men du er. Du fik blomsten til at gro. Du fik alt til at gro og jeg spiser dig Mens dit minde bliver stærkere Dit kød er den sæbe jeg vasker min samvittighed med. Min sorte sjæl med mine handlinger og min mund med. Min værdighed væk med Men jeg tørrer min krop i et tæppe af det hår Der engang tilhørte et menneske En sjæl Inden han blev et tal Hvad er jeg | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
