 |  | Et brev fra Idaho |
 |
|
|||||||||||||
|
Kære far og ægtemand, Her er en lille hilsen fra os i Amerikanske”¦ Køreturen fra lufthavn i Idaho og til vores bestemmelsessted tog sin tid. Børnene tog det i stiv arm. De sad enten og nød den smukke udsigt, eller læste og pjattet med hinanden. På et tidspunkt sang vi også sammen og det havde vi det meget sjovt med. Vi nød virkelig turen. Undervejs holdte vi spise og tisse pause. Hilste høflig på dem vi mødte. Lillepigen gjorde et hvis indtryk, på en ældre dame, da hun holdte, døren for hende og på sit bedste engelsk, ønskede damen en forsat god dag. Jeg var så stolt af hende og Jack kunne ikke lade være med, at drille hende da vi kørte vider og hun gav igen. Efter et stykke tid, bad jeg dem holde inde med deres drilleriger. Derefter øvede vi deres engelsk og de er blevet meget beder til, at udtale ordene. På vej til vores bestemmelsessted kom vi forbi billedet i brochuren og du kan tro, at her er skønt. Billedet, yder slet ikke naturen den retfærdighed, den fortjener. For naturen overgår virkelig vores vildeste fantasier. Billedet viste et, men, at se det selv, er noget andet. De forskellige indtryk. Alle de forskellige lugtene og følelse overvæld en. Vandets brussen. De store og små vandfald. De høje ranke træer, som står der som store majestætiske søjler, overvælder en, at man næsten skulle tro, at man lige var trådt ind i et eventyr og befandt sig i selveste elverkongens tronsal. Dyrene, der pusler, til lands, vand og i luften, er med til, at indramme det perfekte sceneri der udspiller sig for vore måbende ansigter. Det tager virkelig pusten fra en, når man virkelig selv står der midt i det hele. Nu er vi så kommet frem til vores bestemmelsessted og resten af turen sov de små. Jeg satte musik på. I starten sang eller skrålet de med, men lidt efter faldt de begge to i søvn. Hotellet, er skønt og vores værelser er dejlige. Naturen omkranser hotellet og alt virker så idyllisk. Personalet tog godt mod os. De andre hotel gæster hilser høflig og klapper de små på deres hoveder. Jack står tålmodig og tager i mod det, selvom et trænet øje kan se, at han helt ville skubbe hånden væk. Til gengæld er Lillepigen, glad for det. Hun smiler og snakker med dem. Eller vil Jack, helst springe i pollen hele tiden og lillpigen vil gå på opdagelse. De fik begge to meget hurtig nogle venner, de er sammen med hele tiden, med lige undtagelser når vi alle sammen skal spise. Det var lidt fra vores tur fra lufthavnen og til jeg satte mig ned og skrive brevet på anden dagen. Vi glæder os alle sammen til, at du slutter dig til os. Hilsen din familie. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
