Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
GUL UDENPÅ af Patrik Lundberg
GUL UDENPÅ af Patrik Lundberg


Forfattersiden.dk
Forfatter: haleløs
Skrevet: 2020-08-18 22:37:03
Version: 1.8
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


... hvid indeni; lissom en banan. Hjemme i Sverige taler fremmede engelsk til ham, og i Sydkorea, hvortil han er rejst som udvekslingsstuderende for at lære sin oprindelige kultur og sin biologiske familie at kende, tiltaler folk ham på koreansk, som han først nu skal til at lære.
Patrik gør sig mange interessante observationer over forskellen på svensk og koreansk adfærd; i Korea har man ingen statsreligion men en statsideologi, kongfuzianisme, så man udviser respekt for folk med højere status end en selv. Hvorfor kan en amerikansk adoptivkoreaner med engelsk som modersmål mon ikke få arbejde som engelsklærer i korea? Fordi han ikke er hvid, såmænd! Skolebørn går i ens uniformer, og der er strikse regler og krav til selv deres frisure. På universitetet og ude i samfundet sover folk for det meste om dagen - selv i toget - og fester om natten. De vil ikke være solbrændte fordi det er lavstatus, og mange bleger deres hud og hår med creme.En klub og en natklub er to vidt forskellige ting, og dvd-bang er et mødested for unge kærestepar uden egen bopæl. De taler virkelig dårligt engelsk; så nu forstår han pludselig bedre hvorfor emigranter og flygtninge med fine, udenlandske eksamensbeviser havner i servicebranchen hjemme i Sverige. Sjove og pinlige episoder med kammeraterne berettes med afvæbnende humor og selvironi.
Velskrevet og -fortalt; morsom, vittig og sarkastisk. Den da 25-årige Patrik har en eminent situationsfornemmelse og indfølingsevne og er glimrende til at omsætte sine oplevelser og indtryk på tryk!
Tankevækkende beretning, hvis man gerne vil prøve at forstå, hvorfor nogle adoptivbørn ivrigt søger deres oprindelige rødder, selvom de har haft en udmærket opvækst i deres adoptivfamilie!

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk