 |  | Cyberkærlighedskrise |
 |
|
|||||||||||||
|
Tænk hvis det har ødelagt mig så meget At jeg aldrig kan være sammen med en mand igen At jeg aldrig kan få børn At jeg aldrig kan stole på mænd igen Tænk hvis du går ustraffet for det Bare fordi du aldrig lagde en hånd på mig Men din hånd var en kunstig hånd Skabt i et falsk cyberspace Men mine følelser var så ægte Og det gør så ondt nu Politiet sagde de intet kunne gøre For du havde jo ikke gjort mig ondt Men tror de ikke det gør ondt At snakke med en hver dag I fire år Og finde ud af at han er Identitetstyv Kunne du ikke have voldtaget min krop Istedet for min hjerne? | ||||||||||||||
 | JoseLarsen | 2014-09-15 13:22:45 |
De to sidste linjer er klart det stærkeste ved dit digt. Måske ville jeg ønske, at du havde centreret digtet omkring den følelse, frem for at fortælle en historie. Det er jo netop det poesien kan, altså forklare noget bedre og mere udtømmende end recitering af et hændelsesforløb.
| nhuth | 2014-09-15 21:08:12 |
Jeg synes, at din tekst er meget stærk som den er.
Vh.Nhuth
Vh.Nhuth
| frasorteret | 2014-09-21 23:04:09 |
Hej Nhuth! Det er jeg glad for - tusind tak fordi du så flittigt kommenterer. Det er simpelthen så dejligt :-)
Venlig hilsen Emma
Venlig hilsen Emma
| mille | 2014-09-16 09:02:38 |
Identitetstyv - oh hvilket mareridt - psykisk vold kan være værre end fysisk - du beskriver det godt, tror ikke det ville virke så stærkt, hvis du ikke langsomt lagde op til chokket.
| frasorteret | 2014-09-21 23:05:19 |
Hej Mille :-) tusind tak for kommentaren. Det gør mig rigtig glad at folk læser med!
Mange hilsner fra Emma
Mange hilsner fra Emma
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Venlig hilsen Emma