Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Den Kommunale virkelighed
Den Kommunale virkelighed


Forfattersiden.dk
Forfatter: poeten
Skrevet: 2011-02-01 09:05:24
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 



Du kommer til mit kontor
Med triste og sørgmodige øjne
Dine skuldre er spændte
Det står malet i dit ansigt at du er forberedt på
at møde fordømmelse og mistro

Jeg lukker døren
Tænder det røde lys
Vi er alene du og jeg
Du bydes en kop kaffe
Jeg ser et forsigtigt smil
mens du fører koppen mod dine læber

Forsigtigt lægger du dit liv i mine hænder
og jeg ser, at du ved
at jeg ser dig
Jeg ser et lille håb og lys
tændes i dine øjne

Sammen finder vi
din værdighed og stolthed
Vi lægger den frem på bordet
betragter den og taler om hvor flot den er
herefter er det muligt at lægge en realistisk plan

Planen støbes
fra dit fundament
Du kan se din fremtid
De næste fire måneder frem
Dit håb fylder rummet

2 timer er gået
et skifte er sket
Mismodets tunge åg
er lettet fra dine skuldre
og du går med håb ud i fremtiden

I den kommunale virkelighed
Er 2 timer for lang tid
For dig var det tilpas
For mig var de to timer givet godt ud
Jeg slukker den røde lampe



Bente Friis
© 5. december 2004





haleløs2011-05-30 19:32:21

Du' en super, skarpsindig, kærlig menneskekender!
Det' den flotteste hyldest, din profession overhovedet kunne få! - Sét fra både den ene og den anden side!
Vi må se at få gjort DIG til socialminister!!!
venligst ...
poeten2011-05-30 20:58:37
Det vil jeg se frem til; men dem på borgen vil nok få det svært. Jeg ville jo nok ikke få lov til at sidde så længe, at pensionen kunne maaaangedobles. Preben Møller Hansen røg jo også ud, da han mente, at der skulle være mødepligt på tinge. Venligst

wilma2017-01-18 10:23:34


Du ser lige ind i problemerne .Du er et varmt menneske..... Wilma
poeten2017-01-18 11:37:15
Tusind tak dine ord varmer i denne kolde tid.

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk