 |  | Sensommer |
 |
|
|||||||||||||
|
Sorgen falder, som visne blade fra mit egetræshjerte. Dine udtørrede ord gennemborer mig, flår mine erindringer ud af min timeglasformede skal, og langsomt løber det våde violblå sand ud. Din voksende sikkerhed kræver vand, vand jeg ikke selv har tilovers i denne døende skov vi deler. 15-09-2010 | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
