 |  | Afmagt |
 |
|
|||||||||||||
|
Du taler du snakker men kun om dig selv om alt der er skidt i dit liv Du spørg ind til mig for at koble det til en historie der handler om dig Jeg ved det er svært at leve dit liv jeg ved du har lidt jeg ved du har slidt jeg ved alt om dig men endnu engang genfortæller du al din smerte Jeg ønsker at hjælpe at lytte at støtte at læge de væskende sår Men intet jeg siger og intet jeg gør bliver hørt for det kommer fra mig Du taler fortæller i øst og i vest om drømme der fylder dit sind Jeg har hørt dine drømme igen og igen men intet sker kun snakken om mer Tag livet i egne hænder gør noget aktivt selv jeg magter det ikke det æder mig op det dræner hver dråbe der er i min krop ingen ro til at leve som livet skal leves ingen tro på at skrive som tanker skal skrives langsomt men sikkert trækker jeg mig igen, skønt jeg dagen i går ønskede atter at tale med dig igen at læge dit sår Men endnu engang du på få timer formår at slukke min gnist jeg ved jo hvorfor men hvordan skal jeg fortælle dig at endnu engang føler jeg i afmagt fra dig må trække mig? | ||||||||||||||
 | nhuth | 2013-07-31 09:14:04 |
Hej Reppel
Spændende indhold - og spændende form.
Jeg synes nok, at din selvpålagte "rim-tvang" gør læsningen og en forståelse svær.
Vh.Nhuth
Spændende indhold - og spændende form.
Jeg synes nok, at din selvpålagte "rim-tvang" gør læsningen og en forståelse svær.
Vh.Nhuth
| haleløs | 2013-07-31 14:37:21 |
personligt har jeg nu altid tvivlet på, man kan 'læge hinandens sår'!
Min egen elskelige, gamle Mormor blev næsten 100 år; hun var hele familiens midtpunkt netop fordi hun interesserede sig levende for sine børne- og oldebørns 'gøren og laden', selvom hun i sin egen tid oplevede megen sorg, smerte og bekymring.
Digtet her er en god ramme om .... mange slags mure / afstand
venligst ...
Min egen elskelige, gamle Mormor blev næsten 100 år; hun var hele familiens midtpunkt netop fordi hun interesserede sig levende for sine børne- og oldebørns 'gøren og laden', selvom hun i sin egen tid oplevede megen sorg, smerte og bekymring.
Digtet her er en god ramme om .... mange slags mure / afstand
venligst ...
| Reppel | 2013-07-31 20:26:04 |
Hej Haleløs.
Jeg tror heller ikke at det er muligt at 'hele en andens sår' og dog er det ofte det jeg ender med at forsøge.
Nogle gange må der gives slip, både for sig selv, men også for at give plads til vedkommende der måske har brug for at læge egne sår...
Tak for din tid. Og en dejlig lille fortælling om din elskelige gamle mormor, som lyder som en dejlig kvinde :)
Hilsen Reppel
Jeg tror heller ikke at det er muligt at 'hele en andens sår' og dog er det ofte det jeg ender med at forsøge.
Nogle gange må der gives slip, både for sig selv, men også for at give plads til vedkommende der måske har brug for at læge egne sår...
Tak for din tid. Og en dejlig lille fortælling om din elskelige gamle mormor, som lyder som en dejlig kvinde :)
Hilsen Reppel
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Tak for ordene.
Jeg kan sagtens følge dig i at det kan virke som om der er en anelse "rim-tvang" i det her digt. Det er måske også lidt for lidt gennemarbejdet. Det blev skrevet meget hurtigt, da tankerne og afmagten hobede sig op, og skulle hurtigt ud.
Mere en form for selv-terapi, end et egentlig gennemarbejdet digt :)
Men tak for tiden.
Hilsen Reppel