 |  | Alligevel |
 |
|
|||||||||||||
|
Og det regner hver gang jeg åbner mine øjne, det regner hver gang det lirker i mit hjertekammer. Mine hænder græder og måske er jeg slet ikke spor voksen alligevel. Jeg tæller brosten imens skyerne klæder mig i våddragt, låser op for endnu en tanke et spind en hvirvelvind og jeg knuger min kjole, bider mig i læben. Du er alligevel alle steder - uden at sige goddag. Fremover gemmer jeg mine fodspor, spærrer jeg min stemme inde som en glemt veninde, så du ikke kan finde mig. Og folk siger at man kan dø af bitterhed og tab, men også at man skal tage chancer. Jeg griner fordi jeg ikke ved hvad jeg ellers skal gøre, for regnen har lagt sig nu. Lige indtil den begynder igen. Jeg er her jo alligevel også i morgen, når du trækker vejret et andet sted. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2013-08-20 20:52:21 |
hej, Nanna; sikke spændende profil-OPDATERING, du har lagt:
KNÆK OG BRÆK (talemåde ;) ) med din nye digtsamling 'Under Cassiopeia - på en sommerfugl' som udkommer december 2013
venligst ....
KNÆK OG BRÆK (talemåde ;) ) med din nye digtsamling 'Under Cassiopeia - på en sommerfugl' som udkommer december 2013
venligst ....
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Jo tak skal du have. Det hele bliver så spændende :-)
Mvh Nanna