Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Vinterevangelium
Vinterevangelium


Forfattersiden.dk
Forfatter: Spektakel
Skrevet: 2013-04-22 22:13:07
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Frost rimer på kartofler. Hvor ville det være smukt, hvis det var slutningen.
Men det er det ikke.
I begyndelsen var ordet, og ordet var frost.

Jeg står på en kold bro.
Den er lavet af træ. I sommer knirkede træet under vægten af mænd, koner, deres biler og deres børn og disses trækvogne.
Nu knirker frosten uden hjælp, fra andre end den selv.

Benet.


Jeg er gået herud, fordi jeg måtte væk fra deres overophedede blikke.
De regnede og kalkulerede på livet løs. Fandt den hurtigst regnende kugleramme frem, og lod den fortælle dem, at den sidste sommer, sommetider, kommer før den største vinter.
De hev i tallene, millimeterne og isobarerne. De rev op i jordbunden og oprørte havene. Deres øjne glødede brændende for sagen, og sagen blev en varm kartoffel.

Der var ingen der modsatte sig at jeg gik, så det gjorde jeg.
Nu står jeg her på broen, tænker på rim og kartofler, på mænd og koner og en hel del på, hvorfor ikke alle børn har en trækvogn.
Det er begyndt at sne. Fnuglarm.

Sneen ved ikke, om den er den første eller den sidste af sin slags. Den kan slet ikke regne, og den kalkulerer slet ikke med solen. Den vælter bare ned.
Og den vælter mere og mere langsomt, mens natten vælter mere og mere mørke.

Jeg vælter ikke, jeg vakler.


Jeg tror på Kong Frost, den Almægtige, himlens og jordens stivner.

Jeg tror på kulden, hans enbårne Søn, vor Fryser, som er undfanget ved ånden, født af Jomfru Frossenpind, pint under Soltius Solatus, Optøet, død og begravet, opfaret til atmosfæren, på tredje dag nedstanden fra de døde, nedfaret til jorden, siddende ved Kong Frosts, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at fryse levende og døde.

Jeg tror på ånden, den hellige, almindelige is, de blåfrosnes samfund, varmes forladelse, kødets nedfrysning og det evige liv.

Armen

haleløs2014-02-21 07:43:08

* TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN *
sikken pragtfuld, sprælsk satire over ... landmandens uuuendelige bekymringer . Og bankens ;)
'De hev i tallene, millimeterne og isobarerne' er vældig original!

venligst ...
PS '... den vælter mere og mere langsomt, ...' langsomMERE og ...


Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk