 |  | Brændt barn, der ikke vil lade sproget føre mig rundt i manegen. |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg ser hver sætning, som en tvivlende bølge, som en bølge der vil i gang, men tvivler på sig selv, - men som så alligevel, som vand, har en ubetvivlig kraft til at flytte sig hen og fylde så perfekt. Du går med mig, sætning, går lange ture i hånden, og jeg følger med som et barn. Blot er jeg et barn, der med brændthed in mente skyer helt at have tillid til at lade dig vise mig rundt. | ||||||||||||||
 | nhuth | 2014-01-03 13:42:46 |
Smuk lille lyrisk konstatering af at éns eget sprog også kan forføre penneføreren eller taleren.
Fin iagttagelse som tages ad notam.
VhNhuth
Fin iagttagelse som tages ad notam.
VhNhuth
| Niels Cenius | 2014-01-03 13:50:35 |
Tak for din som sædvanlige relevante og bevidste kommentar til et af mine digte.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
