 |  | Digt om Tvivlen |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg Tvivler Med tiden voksede jeg, det samme gjorde min viden. Tiden bragte ikke kun visdom, også tvivlen. Tvivler på min omverden, min fremtid, min skabelse, ja selv meningen med livet. Disse spørgsmål, er genetisk indkodet til at blive stillet. Du kan spørge dig selv eller din omverden, eller lade tvivlen komme dig til gode. Hvis du aldrig har stillet tvivlen de spørgsmål. Misunder jeg dig, for da har tvivlen ikke fundet dig i nu. Men at tro den aldrig ville finde dig, er et eventyr der ikke er realistisk. Når den finder dig, vil den gøre alt for at suge dig ned i tvivlens dyb. Det er i dybet du finder dig selv, og kæmper mod tvivlen. Om du står eller falder er op til dig. Om vi nogensinde for klarhed er tvivlsomt. Jeg vil for altid tvivle. Skrevet af VRB | ||||||||||||||
 | nhuth | 2013-12-28 08:55:03 |
Den lille fine tekst er svær at "komme udenom". Den lægger op til noget mere. Mere konstruktivt og præcist. Mere afgrænset så tankerækken ikke fortsætter i så mange retninger på samme tid.
Med mindre man tyr til troen og religionen.
Vh.Nhuth
Med mindre man tyr til troen og religionen.
Vh.Nhuth
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Vh. VRB