 |  | kærligheden er udødelig |
 |
|
|||||||||||||
|
”Skat? Det er noget jeg skal fortælle dig. Jeg tænder lige et stearinlys først. jeg kan ikke fortælle det til andre. Jeg tør ikke. Jeg ved godt jeg skulle have sagt det tidligere, men jeg vidste ikke hvordan jeg skulle formulere mig. Det skete for præcis en måned siden, altså den 23 november. Jeg havde lige været hjemme hos Marie for at lave lektier, men klokken var mange så jeg gik hjem. Det var mørkt og koldt, jeg frøs lidt, men fik varmen da jeg tænkte på dig. Jeg følte der var nogen der iagttog mig, men da jeg vendte mig om var der ingen. Jeg kunne høre åndedræt og at der var nogen der gik, men der var stadie ingen. Da jeg kom til tunnelen ville jeg ringe til min mor, bare for at have en at snakke med. Hun to ikke sin telefon. jeg standsede op i tunnelen, lysene var gået så man kunne ikke se noget. Jeg blev bange og fik en følelse af utilpashed og frygt, frygten for at blive slået igen. Idet jeg besluttede mig for at løbe, var der nogen der to fat i min arm. Det var en mand, men ikke en jeg kendte. Han havde mørke øjne, skægstubbe, karseklippet hår, og 3 tårer tatoveret under øjet. Jeg skreg og prøvede at flygte fra ham, men jeg var for svag. Han holdte mig for munden og hviskede noget i mit øre. Jeg ønskede inderligt at der kom nogen eller min mor ringede. Han var meget muskuløs. Undskyld jeg græder, men det værste er ikke fortalt endnu skat. Han slog mig så hårdt i ansigtet, at jeg faldt med hoved ned i jorden. Jeg var helt svimmel og kunne ikke gøre noget. Han hviskede mig igen noget i øret, han hviskede at det jeg skulle sove ind og at jeg skulle være så stille som en mus. Han rev min kjole i stykker, og kørte sin hånd op ad mit inderlår. Jeg havde kvalme. Jeg havde ikke nogen kræfter, og kunne ikke gøre noget. Da jeg prøvede at gøre modstand slog han mig med en sten. Jeg kan ikke huske mere end der til. Jeg lå der, lige ude foran busken, jeg kunne mærke noget prikke med i siden, Jeg åbnede mine øjne og der stod et ældre ægtepar. De fortalte mig noget, men jeg kunne ikke høre noget. Jeg kiggede på dem med grædende øjne, jeg var skræmt det var derfor jeg løb, jeg løb igennem tunnelen, løb igennem villa vejene. Jeg kunne næsten ikke løbe, det gjorde for ondt og jeg var for svimmel. Det der holdt mig i gang var at jeg manden stadie var derude et sted og at mit hus var lige om hjørnet. Jeg to i dørhåndtaget, men der var låst. Jeg fandt min nøgle åbnede døren for at låse den hurtigt igen. Jeg tændte lyset i hele huset, hvorefter jeg låste mig selv inde på toilettet. Der var blod på over halvdelen af min krop, i mit ansigt, ned af mine ben og jeg havde store rive mærker på min mave. Jeg så mine forældres ikke tilstedeværelse som et tegn, de måtte ikke vide det. Jeg gik i bad og fik det væk, jeg lagde neglelak, noget nyt make-up og smed mit tøj ud”. Der er bare noget jeg ikke forstår? Hvorfor er jeg stadie bange, jeg tør ikke at være alene og slet ikke at være alene om aftenen. Jeg savner at have en som dig ved min side hver dag. Jeg ved du er skuffet, det er jeg også. Det var dig der skulle have taget min uskyld, dig der skulle være den første. Men det ville alligevel ikke ske. For at fortælle dig noget godt er det præcis 5 år siden vi mødte hinanden, kan du huske det? Det var på blå mandag. Men nu ligger du bare her , jeg har lige fjernede sneen fra din gravsten. Jeg har en tid til en psykolog om lidt, så jeg bliver nødt til at komme hjem. Snart kan vi være sammen for evigt, inden det nye år starter det lover jeg. vi ses min engel. Jeg håber lyset brænder nogen timer endnu. | ||||||||||||||
 | Lau G.N. | 2012-12-17 10:49:51 |
Meget smukt skrevet, jeg elsker din slutning hvor lyset brænder og findes i døde.
Emnet er hårdt og koldt, det rammer mig dybt og har brændt sig fast... som min kæreste siger, jeg glemmer aldrig... denne tekst vil jeg aldrig glemme.
Navnet er rammende... ja kærlighed er udødelig, men det betyder ikke den er lykkelig... det siger jeg skønt, min kæreste er det bedste, der er sket for mig, men det var min x ikke..
Jeg håber ikke du har oplevet dette i dit liv.
tak for en oplevelse.
Hilsen
NatteRavnen
Emnet er hårdt og koldt, det rammer mig dybt og har brændt sig fast... som min kæreste siger, jeg glemmer aldrig... denne tekst vil jeg aldrig glemme.
Navnet er rammende... ja kærlighed er udødelig, men det betyder ikke den er lykkelig... det siger jeg skønt, min kæreste er det bedste, der er sket for mig, men det var min x ikke..
Jeg håber ikke du har oplevet dette i dit liv.
tak for en oplevelse.
Hilsen
NatteRavnen
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
