![]() | ![]() | Men statsminister blev jeg ikke /Henning Dyremose & Trine Munk-Petersen |

![]() |
|
|||||||||||||
![]() Tankevækkende og underholdende biografi om et ambitiøst, samfundsengageret menneske som aldrig blev levebrødspolitiker, men gled ubesværet ind og ud af erhverslivet, og i sidste ende blev dér. Takket være flid (HD sprang et par klassetrin over), held og opmærksomhed fra 'de rigtige' arbejdede denne fattige knøs sig fra samfundets bund helt til tops. Henning og Elly møder hinanden allerede som unge teenagere; så egentlig er dette også en biografi om doktor Elly Dyremoses kamp for at blive læge , som bl.a. indebærer, at hun må lægge en kraftig dæmper på egne politiske ambitioner. Efter en tid som udvekslingsstudent I USA gifter Henning og Elly sig mens de begge er teens; så Henning må indhente kongebrev - fordi mænd dengang først kunne gifte sig som 21årige, kvinder allerede som 18årige. Bogen indeholder også en række spændende detaljer om Poul Schlüters regeringsdannelser, hvoraf nogle -angiveligt - blev udtænkt under middagsselskaber i H&Es hjem i villaen i Virum, og der står også lidt om gymnasielærer Lisbeth Schlüter. Og om, hvordan det er at være arbejdsminister om dagen og telefonvagt for natlæge Elly Dyremose, fordi HDs ministerambitioner kostede dem minus 60% indkomst, samtidig med at ED havde opstartet egen lægepraksis I Skodsborg. Hvorvidt HD ligefrem er et kæmpestort finansgeni eller der utvivlsomt delte meninger om; men jeg synes, bogen tegner et spændende billede af samfundsudviklingen, helt tilbage fra dengang man fik udbetalt sin løn i rede penge og derefter selv måtte rundt og afregne skat, sygekasse mv. Bogen omhandler også datteren, Charlotte D., nu sognepræst i Virum , med en nærmere forklaring på den bratte afslutning på hendes politiske karriere: nogle journalister havde opstøvet- og fremhævet - at HDs forældre og storebror står i Bovrup- Kartoteket ... Velskrevet og -fortalt historisk tidsbillede Især gohstwriterens behændige omgang med 'JEG' (som jo er fortælleren Henning Dyremose) er et nærstudie værd for enhver ambitiøs forfatterspire. Biblioteket og Mofibo har bogen |

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!