 |  | Finn Wilkens: Ukrudt i køkkenhaven |
 |
|
|||||||||||||
|
Solen var på himlen og hjernen i bukserne. Mine forældre havde et fritidshus med have et sted oppe på vestkysten, og lige efter den skriftlige terminsprøve i 1. g fik vi læseferie. - Må jeg ikke ta et par stykker fra klassen med op i huset for at læse i den kommende weekend? - Jo, jo, selvfølgelig må I det. - Det er rigtig sødt af jer. Vi skal nok passe godt på det. - Jeg vil gerne have, hvis du gider luge lidt i gulerødderne, sagde mor indtrængende. Det var ikke lige det, jeg tænkte mest på. - Meningen var jo, at vi skulle læse og fordybe os, indvendte jeg. - Der bliver nok tid til en halv time i grønsagerne, insisterede hun. Fredag eftermiddag stod vi så der, og jeg låste os ind. - Nej, hvor flot! - Hold da kæft, lækkert! - Må vi sove her? Det flød med henrykte bemærkninger, og vi indlogerede os. Vi blev hurtigt enige om at slå frokost, eftermiddagskaffe og aftensmad sammen og stillede en masse madvarer ind på bordet og gik i gang. Vi havde naturligvis også til lejligheden sørget for de våde varer, så både øl og brændevin fik en naturlig og logisk vej ned gennem halsen. Vi grinte meget, da jeg fortalte, at min mor som betaling havde forlangt, at vi lugede ude i gulerødderne. - Skal vi ikke i stedet gå en tur ned til vandet? foreslog jeg, og den var de alle med på. Vi tog hurtigt ud af bordet, og nogle af dem sprang af sted, mens andre småsnakkende ventede udenfor. - Gå i forvejen, følg bare stien, jeg skal lige herind ”¦ Jeg åbnede døren ind til badeværelset, og der stod Rikke med det røde, krusede hår og ingen tøj på og en rød trekant. Frisk som en nymfe på en fransk åkande. Jeg mærkede snapsene som kildrende myrer på vej nedover og var derfor på en eller anden måde ikke spor forbavset over, at hun pludselig lå på knæ foran mig og knappede op. - Hold kæft en gulerod, skal jeg lige luge lidt ud i bedet? mumlede hun, mens jeg ude af stand til at reagere, eller også ude af stand til at ville reagere, lukkede øjnene og mærkede noget usigeligt dejligt, blødt og vådt og stramt, noget, der for direkte op i hjernen. Hele rodnettet fra køkkenhaven begyndte langsomt at blive tømt for væske og bogstaveligt suget gennem denne ene ledning med Rikkes formidable teknik. Dråbe for dråbe blev til åre for åre til kanal for kanal og til å og flod. Hverken moral eller oldtidskundskab eller fransk kunne forhindre, at jeg lod stå til og eksploderede og så at sige fyrede vandkanonen af og tømte haven samtidig med, at nogle underlige kvabsede og højst uciviliserede lyde forlod mig. I det samme stod Charles i døren. - Nå, hygger I jer, grinede han og skyndte sig ud efter de andre. På en eller anden måde fik jeg bakset guleroden ind i bukserne igen og forlod hastigt huset, ligesom noget lettere, men småfuld og lidt senere med en lille våd irriterende plet i underbukserne. Vi løb i smågrupper op og ned langs stranden, kastede med sten, blev verdensmestre i smut og grinede tilbage. Jeg fik med vilje manøvreret mig hen til Julie, hvis søde smil og især imponerende veludviklede bryster havde fascineret mig fra første dag i 1. B., hvor vores latinlærer skulle være klasselærer og derfor bød os velkommen på latin, og hvor jeg første gang opdagede hendes mamae incredible. Nu skulle det være. Jeg lagde armen om hendes skulder, og da hun smilede tilbage, tog jeg mod til mig og søgte at kysse hende. Men hun trak ansigtet væk, stadigt smilende. Hun holdt dog fast i min arm, og jeg tænkte, at hun nok var lidt knibsk. Så jeg skiftede taktik og anbragte min højre hånd på hendes mave. - For fanden, Julie, du er sgu da gravid? Hun slog en høj latter op og holdt mig stangen. - Gu er jeg da ej, sagde hun og slog med hovedet og spændte trøjen, mens hun stadig smilede til mig. - Må jeg ikke mærke en gang til? Hun stillede sig med rank ryg, og jeg førte hånden hen på maven og derfra op på hendes formidable brystparti. Øjeblikkeligt fjernede hun min hånd. - Nej, nej, nej, den går ikke. Erik bliver vred! For fanden. Kom hun sammen med Erik, den nar? Jeg sank lidt. Mine høje tanker om hende måtte nødvendigvis på rutchetur. Vi drak en del resten af aftenen og flød rundt mellem hinanden. Rikke smilede hele tiden og blinkede til mig, og som aftenen skred frem, syntes jeg bedre og bedre om hende. Hun bevægede sig omvendt fra den absolutte bund til en middelplacering. Lærerne fik naturligvis deres bekomst, især IP med sin vanvittige skiften fra at være mild og vennesæl og bare fin fynbo til at blive skærsildsrasende og eksplodere i kaskader af frådende raseri og smække sådan en på skallen den stakkels gymnasieelev, hvis bog ikke var reglementeret indbundet og i orden. Maven gjorde helt ondt af grin, da vi i detaljer gennemgik Lauersens ubehjælpsomme forsøg på at finde ud af, hvilken klasse han skulle ha til religion, fordi vi sad stille og havde hånden rakt op, da han stak hovedet ind og skyndsomst lukkede døren igen. Det tog et helt kvarter for ham at komme tilbage, og denne gang var han olm og sur på os. Eller da Jonas rakte hånden op i musiktimen og spurgte Ellersen, om han ku hjælpe med hans matematik, for den sad han lige og baksede med. Eller da Hahnemann stak Tage en på hovedet, fordi han sagde Ihr sind. Vi ku blive ved, og jeg havde glemt alt om lugning af gulerødderne. Ud på natten var vi efterhånden fordelt i husets mange rum, og jeg rullede min sovepose ud. Den havde to lynlåse, så jeg kunne lufte ud forneden, mens jeg havde lukket til foroven - eller omvendt. Rikke lå lige i nærheden. Ud på natten vågnede jeg i mørket ved igen at mærke den der uimodståelige kildren i guleroden. Rikke var på spil igen og havde fundet vejen og grønsagerne og dermed livet! Jeg lod, som om jeg sov, men guleroden var større end nogensinde før og stod som en flagstang op i hendes mund, der bevægede sig ganske langsomt og forsigtigt og kun på det øverste og yderste stykke. Da hun ydermere brugte tungen til at berøre toppens bagside, ku jeg ikke la være med at stønne. Jeg kunne simpelthen ikke lade være! Aldrig før havde jeg mærket det så dejligt. Hende Rikke, der var fladbrystet og mest af alt lignede en kommende kedelig bibliotekar, havde fanme nogle evner, der i den grad kom bag på mig. Sådan teoretisk. Himmerige kunne ikke være bedre end dette, aldrig! Og hun blev ved, ikke som i eftermiddags, hvor hun tog den langt ind i munden, men her nøjedes hun med de første 2 centimeter og kun dem, og det var så langt hinsides al fornuft og ræsonnement, at jeg ikke kunne tilbageholde noget som helst, og med en brølen af den anden verden udløste jeg igen igen køkkenhavens indhold af rodsaft uden at tænke over, hvor det mon blev af. Jeg blev ved, indtil reservoiret var tømt, helt og aldeles. - Hold kæft, Rikke, hvem har dog lært dig det? hviskede jeg for ikke at vække de andre. - Jeg hedder sgu ikke Rikke, sagde Charles. Jeg synes bare, du sku prøve noget mindre amatøragtigt end hende. Så rejste han sig og forlod værelset. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-12-16 07:11:04 |
Endnu en fantastisk velskrevet, underholdende ungdoms ... fantasi ? Tjaeh ... det skal vel ha' sine fordele at samle, huse og forpleje kliken!
Og så til slut 'en værre banan' midt i al gulerodssaften - heeelt uden at luge!
I dén grad en fornøjelse at læse, du!
venligst ...
PS 'frådende raseri og smække sådan en på skallen ? den stakkels gymnasieelev, ... ' mangler evt. til ... evt. ; Men ved selvf. udmærket at sætningen på ingen måde er ukorrekt!
og 'da Hahnemann stak Tage en på hovedet, fordi han sagde 'Ihr sind'. ... '
Og så til slut 'en værre banan' midt i al gulerodssaften - heeelt uden at luge!
I dén grad en fornøjelse at læse, du!
venligst ...
PS 'frådende raseri og smække sådan en på skallen ? den stakkels gymnasieelev, ... ' mangler evt. til ... evt. ; Men ved selvf. udmærket at sætningen på ingen måde er ukorrekt!
og 'da Hahnemann stak Tage en på hovedet, fordi han sagde 'Ihr sind'. ... '
| haleløs | 2011-12-16 10:04:15 |
hejsan; hvad jeg hentydede til var nu de manglende gåseøjne omkring inklinationen Ihr sind
Sku' jo nødig ende som irrsinn ;)
venligst ...
PS JO; indimellem :(
Sku' jo nødig ende som irrsinn ;)
venligst ...
PS JO; indimellem :(
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Det hedder ... smække ham sådan en på skallen ..., og der ville man ikke studse over ordene. Det er kun, fordi jeg henter sådan en på skallen frem i sætningen, at den kommer til at lyde mærkeligt.
Jeg er glad for, at du kan li min tekst. Fantasi eller ej.
Du er godt nok aktiv på sitet her, skal jeg love for. Forsømmer du ikke familien indimellem?