Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Ræk mig lige saltet
Ræk mig lige saltet


Forfattersiden.dk
Forfatter: Lazyclip
Skrevet: 2011-10-25 11:10:59
Version: 1.5
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Jeg er skal spise aftensmad i himlen. Jeg vil ikke sige, jeg er inviteret, for Gud, Jesus og Jomfru Maria excellerer ikke i indbydelser. De sender den leende mand, og så er man tilsagt!

Måltidet, som i de himmelske kredse kaldes nadveren, indtages i det rum, som den guddommelige maler Leonardo da Vinci har gjort verdensberømt. Alle kender maleriet fra slutningen af 1400-tallet, af den store banket, i hvert fald hvis de har læst Dan Browns bestseller, hvor især personen til højre for Jesus kom under lup.

For hvem var det egentlig, Jesus spiste sammen med? Det spørgsmål er helt centralt i Da Vinci Mysteriet. I over 600 år har vi troet det var hans tolv disciple, men det menneske hvis venstre arm er allertættest på Guds søn, virker unægtelig meget feminin. Nedringet kjole, langt hår og godt lakket til - det tyder temmelig meget på Marie Magdalene.

Men hun var jo ikke nogen mand, så hvordan var hun kommet med til Jesu herremiddag? Var hun indskrevet som Mathias Magdaole? Var Jesu borddame transvestit og altså alligevel en slags brormand? Eller er den nøgne sandhed, at Jesus var ganske almindelig hetero og helt naturligt havde sin kæreste med til bords?

Det spekuleres der fortsat over her i den jordiske verden, og det kunne være rart for en nysgerrig madskribent som mig at få afsløret gæstelisten, som den så ud dengang "The last supper" blev serveret.

Men idag bliver der forresten ikke brug for de ekstra plader i spisebordet med hollandsk udtræk. Vi bliver kun fire; De tre glorværdige værter - og så lille mig.

Og jeg er personligt lidt ligeglad med, om Marie var mand eller kvinde - eller fra naturens (og Guds) hånd udstyret med både pik og kusse. Jeg har et langt større problem med menukortet, lige her og nu:

Som bekendt er det jo kun Gud, der er her, der og allevegne. Alle vi andre kan kun være ét sted ad gangen. Menuen udstiller problematikken i bare to ord: Dødens pølse. Man slipper ikke levende fra at spise aftensmad med Gud, Jesus og Jomfru Maria.

Så hvad er der dækket op til? - Den seneste nadver? - Eller en sidste udvej? Er det endegyldigt forbi, når jeg lige om lidt sætter mig til bords, eller er jeg som H.C. Andersen kun skindød?

- Ræk mig lige saltet. - Lugtesaltet!



skrevet post mortem af Kenneth Wilson

haleløs2011-10-25 11:44:28

Total underholdende satire! Læg mærke til brødet på maleriet: PITA! Saltet? ... værs'go ... ;) venligst ...

Finn Wilkens2011-10-30 09:20:14

Vi får i din tekst en slags historisk gennemgang af da Vinci og Dan Brown og hører lidt om de to.
Den sidste nadver og hvad den betyder, lader du stå åbent. Her er du faktisk ret elegant og lader historien slutte her med spørgsmålet om overlevelse.
Elegant med dødens pølse og post mortem til sidst. Egentlig opfylder du ikke opgavens ordlyd: Du spiser med hos gud..., for du er jo ikke kommet i gang endnu med måltidet.
Men dine udredninger af mad i forbindelse med Jesus er interessante.
Lazyclip2011-10-31 00:33:54
Opgaveformuleringen var som et benspænd.

Derfor brugte jeg det gode gamle forfatter trick: Jeg trådte et skridt baglæns og skrev udenom.

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk