Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Frigørelsen fra sig selv
Frigørelsen fra sig selv


Forfattersiden.dk
Forfatter: Frk. Jeff
Skrevet: 2018-01-20 18:24:29
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Hans sagte snorken trækker mig forsigtigt ud af drømmenes trygge favn. Hans ansigt ligger på gulvet ved siden af og smiler til mig.
Går ud på badeværelset for at skylle naiviteten af mig. Er lige ved at blive genkendt i spejlet, men når at dukke mig. Heldigvis.

Jeg sætter mig i køkkenet, tænder en cigaret og drikker resterne af hans vin.
Jeg var gravid engang, men var ikke klar. Lysten kom aldrig tilbage.
Det var alligevel nok mest for mindernes skyld.

Vinduet står på klem og den sagte brise, blæser mine forsøg på at flygte tilbage.
Kigger over mod døren og ænser ikke tåren, der triller ned af min kind.
Jeg savner ensomheden, men lader som om for hans skyld.

Jeg har tabt min maske og kan ikke længere få luft.
Da jeg tager min jakke i entreen, kaster jeg et sidste blik på den tosomhed, jeg så omhyggeligt har viklet mig selv ind i.

Visheden tager pusten fra mig og jeg synker sammen i det sekund, jeg træder ud i natten.
Landskabet i Københavns asfalt smyger sig om mig, og jeg er ikke længere alene.
Det kræver al min styrke at genvinde fodfæstet.

Jeg genkender de to triste skæbner, som ved et tilfælde mødes i metroen.
Jeg er stadig den lille, ubetydelige kommentar, der hægter sig fast i mundvigen.
Forsøget på at være fair er ligegyldigt, for han hader mig alligevel.
Jeg ånder lettet op og smiler forsigtigt for første gang i lang tid.

haleløs2018-01-21 08:00:45

følsomt portræt af selvbevidst kvinde som ikke tør forpligte sig på den eneste ene og derfor bevidst skøjter mellem øjeblikke af tilfældig, kortvarig kærlighed.

Jeg er ganske vist ikke forlægger el. tilsv. men vil absolut tilskynde at du ta'r dig sammen og indsender til forlag ... om ikke andet for at få et begrundet afslag, du så kunne bruge konstruktivt.
Mit første forslag er Copenhagenstorytellers.dk (har ingen erfaring med dem).
Tag dig nu sammen! Prøv!!
venligst ...


Frk. Jeff2018-02-24 17:38:27
Jeg gør et forsøg. Tak for skubbet :)

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk