Jeg valgte at efterlade teksten så “åben” som mulig, så læseren i realiteten selv kunne bestemme baggrunden for handlingsforløbet. Efter det så er sagt, så har jeg da også selv tænkt en handling, der kunne have ledt op til teksten. Noget a la det her:


..Luften føltes kold og hård mod ansigtet. Mørket havde sænket sig. Jeg trak jakken tættere om mig, og fartsatte hen ad den forladte vej. Nattens øjne lå stille i skyggerne og holdt øje med hvert skridt jeg tog. Der stod han. Lidt længere frem for mig, ude i rabatten. Mit hjerte hamrede. “Har du pengene?” Hans blik var koldt og hårdt. Den nedladende tone skar gennem min frygt. Jeg vidste hvad jeg skulle gøre. Hvad jeg var tvunget til. “Du ved udemærket godt jeg ikke har så meget.” Langsomt løftede jeg hånden fra lommen. Pistolen skinnede svagt i månelyset. En dyster stilhed lagde sig. “Jeg kom for at sikre dem jeg holder af.” Min stemme lød selvsikker og følelsesforladt. “Og du efterlader mig ikke andre valg.”..

Det med "min stemme lød selvsikker og følelsesforladt" er der mening bag. Hun føler sig selvsikker i situationen, fordi hendes tanker og følelser kredser om de konsekvenser, der kommer hvis hun ikke gør det. Man kan sige hun overbeviser sig selv om, at det er den sidste mulighed. Derfor rammer det hende hårdt, da hun bliver konfronteret med den tanke, at det ikke var den sidste udvej. At det var en fejl.