 |  | Frygten for manden med hånden på knappen |
 |
|
|||||||||||||
|
Uret tikkede Talte ned til dommedag Jesus vil tage os alle i hånden Men jeg er sikker på han ikke findes Vinden blæste mine tanker sydpå Kulden holdte mig i norden Det er en ubrydelig cirkel Så komplet som den jord vi går på Men stadig som en bille under min sko Du glemte at se træernes dans Jeg glemte at høre fuglene kvidre Men vi kan begge lugte gassen Strammere bliver rebet Tungere bliver luften Mørkere bliver dagen I har for travlt med at blive støbt i guld Skære kuglerne af andre mænd Uret tikkede stadig ned Ozonlaget regnede ned i mine hænder Det var aldrig meningen vi skulle mødes Jeg faldt da jorden gik på hæld Det var der nogen der havde bestemt Men det er alt sammen vores skyld Først blev jeg døv, også blev du væk Også… | ||||||||||||||
 | haleløs | 2018-03-15 09:25:47 |
halløjsan; dette her er faktisk et fremragende portræt af ... en eller anden katastrofesituation (bombeangreb i metroen, fx?)
venligst ...
PS "Også ..."
venligst ...
PS "Og
| NannaLA | 2018-04-10 15:02:07 |
Kære Anni,
Der er noget ved denne klaustrofobiske tekst, der holder mig fast. Og dét kan jeg virkelig godt lide.
Du skaber nogle gode billeder undervejs, hvilket styrker digtet.
Jeg vil foreslå dig at kigge på konstruktionen af din tekst, da den godt kan virke lidt 'mokket sammen'. En strofe-opdelingen ville klart gavne. Dog forstår jeg også godt den klaustrofobiske tematik, strukturen også er med til at give, hvis det dog er meningen.
Dertil tilslutter jeg mig Haleløs' bemærkning omkring sidstelinjen 'også'. Personligt mener jeg, at den er overflødig. Verset "Først blev jeg døv/og så blev du væk" vil være en virkelig fin måde at afslutte på :)
Mvh Nanna
Der er noget ved denne klaustrofobiske tekst, der holder mig fast. Og dét kan jeg virkelig godt lide.
Du skaber nogle gode billeder undervejs, hvilket styrker digtet.
Jeg vil foreslå dig at kigge på konstruktionen af din tekst, da den godt kan virke lidt 'mokket sammen'. En strofe-opdelingen ville klart gavne. Dog forstår jeg også godt den klaustrofobiske tematik, strukturen også er med til at give, hvis det dog er meningen.
Dertil tilslutter jeg mig Haleløs' bemærkning omkring sidstelinjen 'også'. Personligt mener jeg, at den er overflødig. Verset "Først blev jeg døv/og så blev du væk" vil være en virkelig fin måde at afslutte på :)
Mvh Nanna
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
