 |  | (Stel)Numre (** U-færdig **) |
 |
|
|||||||||||||
|
* Det er det sidste hun husker. En rørbombe eksploderer tæt ved hendes ansigt, så ruderne i de omkringliggende lejligheder klirrer ... * - "Nu' det s'gu nok! Sikke et pjok! Og HAN er uddannet jurist? Eller ... måske er dét osse bare løgn?" Hun rasler irriteret med opvasken mens hun overvejer, om chancen så er der nu? I aften? Bilen holder der sør'me endnu ... søsteren bliver nok og overnatter der oppe, så? Hva' fanden bilder hun sig ind, sådan at indynde sig og sætte forældrene op imod dem? Han lægger hovedet tilbage og stirrer vredt op i nattehimlen. Ønsker sig tilbage til det sorgløse Thailand, hvor hun var anderledes nem. Dyrlæge? Hvem i al verden har brug for dyrlæger - dér? De køber nok en ø med en regnskov og bygger et hotel ... scuba-diving er da vist sagen for turisterne? For fanden da hvor er de stædige, de gamle. "Pi'r kan ikke være landmænd. Pi'r kan ikke være dyrlæger. Pi'r skal kunne føre hus". Næeh ... de ku' overho'det ikk' li' hende! Fra allerførste dag gjorde de det klart - for ham - at hun ikke var nogen acceptabel svigerdatter. Det var jo kun derfor, de giftede sig på stranden i Thailand - helt uden familien. Bare de to; han og hun. Først derefter kom han i tanker om, hvor generende det var, kun at være forpagter. Og ikke ha' fod på egen jord. Det var jo osse kun derfor, han gjorde det dér ... for at få fred; og så selvfølgelig for at tækkes HENDE! Først efter at hun spurgte ... og så blev så totalt kold over for ham ... i dagevis, forstod han pludselig godt, hvor vigtigt, det er; at eje er jo ikke spor det samme som at bo til leje. - Hos far og mor. Desuden havde han jo retten på sin side, viste det sig; så hvorfor fanden ku' hun - MOR - ikke bare acceptere, at han faktisk vandt retssagen om dén dér underskrift på dét dér skøde? Søsteren havde jo alligevel aldrig vist interesse for eller deltaget i driften af noget som helst; så at dele fifty-fifty med hende - nu, hvor kommunen overvejede at udlægge jorden til by-zone ... han, derimod, havde da for længst gjort sig fortjent til at overtage ejendommen for det symbolske beløb, han flere gange havde tilbudt. Så han øvede sig; men synes ikke rigtigt, det lignede; så fik hendes søsters kærestes ven til at finde nogen, som kunne dét dér. Og godt, oven i købet! At de så ligefrem vælger at ankesagen ... er jo - en streg i regningen. Der mangler jo immervæk to vitterlighedsvidners underskrift på skødet - og ... han er jo faktisk jurist. Han vidste fra første øjeblik, at denneher kvinde ville han ha'. Selv i røjser, overall og ... smurt ind i lort fra top til tå ... ligner hun en hel million. Stadigvæk! De sagde, hun ku' være hans datter - og hva' så? ... Så LIGE NU står han hér i gruset og stirrer vredt over mod villaen oppe ad skrænten, i skovbrynet. SÅ kommer hun ud og stiller sig tæt op ad ham; tager ham om hagen og tvinger hans ansigt ned til sig. Stirrer forskende op i og fastholder hans blik; næeh, næeh ... ikke kysse nu ... gemmer til - bagefter; hun smyger sig kælent ud af hans favntag med et tilfreds smil, valser hen til bilens bagsmæk og lodser hundene ind. Går frem til førersædet, vender sig, hæver venstre hånd med håndfladen opad og gør en overbevisende, sigende 'kom'-bevægelse i hans retning. Hans hjerte springer et slag over; enhver betænkelighed forvandles til idel beslutningsdygtighed. Han ta'r i passasagerdøren, fanger hendes opmuntrende blik tværs over biltaget, fastholder det,løfter hagen ... nikker ... og synker med et lettelsens suk ned i sædet. Alt løser sig, nu! Med slukkede lygter knaser firhjulstrækkeren forsigtigt over gruset, forbi længen med udlejnings-lejlighederne og blir borte i natten ... Hun parkerer cyklen ved stativet uden for Brugsen. Uden at låse, som aftalen lød. Mens hun retter lidt på sit tørklæde i spejlbillede i det kæmpestore facadevinduem får hun så øje på ham. Over venstre skulder. I sydvest. Sku' hun mon vinke eller bare nøjes med et nik ? - Lad som ingenting, havde han omhyggeligt instrueret hende i telefonen; reagér kun præcis, som du plejer! Så hun haler indkøbstasken op fra cykelkurven og stavrer målbevidst indenfor. Mens hun står i kø går det så op for hende at ... cyklen da vist er væk. Allerede? Nåmen; det var jo længe siden, den sidst blev ladet op, så mer' end tyve kilometer kommer den nok ikke. Med mindre ... Joh; den står der sør'me, da hun kommer hjem. Sådan med styret og forhjulet skødesløst klemt ind i husmuren. - De dumme unger, mumler hun arrigt for sig selv. Ærgerlig går hun hen og slår bremsen på, og klemmer låsen i. Det er det sidste hun husker. En rørbombe eksploderer tæt ved hendes ansigt, så ruderne i de omkringliggende lejligheder klirrer ... Han vågner brat. Famler søvnigt efter fjernbetjeningen ... som vist er rutchet ned på gulvet ... hmmm ... joeh; hér er den! Han løfter den triumferende op på maven igen, sigter den mod fjernsynet; de er da vist igang med sporten? Han hører godt ambulancen, men reagerer ikke. Heller ikke da den standser nede på gaden; lige i nærheden. Han vidste ikke rigtigt, hvad han skulle gøre? Han var jo egentlig ikke noget godt vidne. Af både den ene og den anden grund ... Så han fortrak, men var da heldigvis ikke nået ret langt væk, før han hørte sirenen. De anduvede Glyngøre Havn søndag morgen. Turen fra Færøerne havde været nem. Smuk; men begivenhedsløs. I aften, eller senest i morgen tidlig, skulle båden så videre til Amsterdam. Med delvis ny besætning. Kristin Singh tog muntert afsked med gasterne, lodsede cykel og bagage i land, indstillede GPS'en på Ballum Sluse ... og forsvandt. En mørkerød volvo kører langsomt søgende ad Houvig Klitvej, sagtner farten yderligere, triller elegant op på siden af og tilpasser tempoet til den 21-gears el-racercykel. 18 i timen - og ruller sideruden ned. - Hop ind? - nej, jeg vil køre selv! Helt til Ballum Slusekro. Har kun kørt en trediedel; Og nu sinker du mig! - beklager; men der er bud efter dig andetsteds ... så du blir altså nok nødt til at parkere - jamen; jeg har jo da stadig ferie, for pokker ... Tre kvarter senere letter en chartret CitationBravo fra Esbjerg mod København med dem begge ombord. (* U-færdig kladde - fortsættes ... *) | ||||||||||||||
 | nhuth | 2012-08-01 10:53:05 |
Hej haleløs. Rigtig lovende indledning (og titel). Den stritter i mange retninger, men det giver dig bare mange muligheder. (sig lige til hvis du på et eller andet tidspunkt ønsker at modtage "sprogtekniske" forslag.
Men ÅH, hvor er jeg spændt.
Ballum? Jo, det ligger en kro, ved jeg; og en sluse. Neget mere er der vist ikke på denne marskflade uden for lands lov og ret?
Vh.Nhuth
Men ÅH, hvor er jeg spændt.
Ballum? Jo, det ligger en kro, ved jeg; og en sluse. Neget mere er der vist ikke på denne marskflade uden for lands lov og ret?
Vh.Nhuth
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
det er aldrig nødvendigt at gen-kommentere endsige læse på mine tekster
venligst ...