 |  | Ved dødens hoveddør |
 |
|
|||||||||||||
|
Sælsom, utryg, led og såret sjælen er en usand ting alle med deres jag og summen bringer rod i verdens mening under mig et blik af harme sprænger mine sanser ind skræmmer frygten med sin charme viser mig den sande kind Gennem sjælens usle tanker mærker jeg en kærlig hånd trækker mig igennem mørket lukker glædeslyset ind trækker tankerne tilbage kysser lykkeligt døden ind tæmmer skæbnen med sin stemme dræber mig igen, igen | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-07-09 17:43:45 |
... er dette mon 'den drømmeløse søvn'? Velskrevet - selvom jeg personligt synes, at metaforerne er temmelig forvirrende - og nærmest spænder bén for hinanden. En ateists dødskamp, måske?
venligst ...
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
