 |  | Mørket |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg svømmer helt alene i et hav fyldt med mørke føler at mørket langsomt trækker mig ned Jeg råber om hjælp, men der er ingen der hører noget. Jeg begynder at se vandet i øjenhøjde jeg træder vande, men intet hjælper. Kæmper for at blive oven vande, fri af mørket Men mørket vil ikke slippe sit tag jeg begynder sagte at give efter til de følelser der ligge under overfladen vandet fylder mine lunger De lunger der førhen rummede så meget liv nu lader de sig overrumple og erstatte jeg ved denne sti ikke føre til lykke hvorfor er der ingen der griber min hånd trækker mig op, væk fra mørkets greb er det fordi ingen ved hvor jeg er? på grænse mellem lyset og mørket så jeg giver efter til det ukendte der trækker al min styrke og al mit mod jeg før besad i hjertet kan ikke redde mig fra vandets mørke. så jeg glider langsomt ned i en verden af bevidstløshed uviden om mørkets indhold gider ikke kæmpe imod mere Kan ikke uden hjælp, jeg kapitulere, til mørket..... | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
