Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Esoteriske Slips   Kap.   40   Fernisering
Esoteriske Slips Kap. 40 Fernisering


Forfattersiden.dk
Forfatter: nhuth
Skrevet: 2013-08-16 13:38:53
Version: 1.3
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 




Kap.   40   Fernisering

-   Hvorfor holder du ikke ”fernisering” eller ”housewarming” - eller bare en lille reception, spurgte Maria de Kue sin far.
-   Nej, nu må det være nok. - Nå, ja, undskyld; jeg vil ikke være dig utaknemmelig. Jeg ved godt at både du og Francois ønsker mig det bedste, men lad os vente med reception til at den nye forretning kan holde fem års fødselsdag. Er du nu vred på mig?
Hun rejste sig og gav Mørk et kys på panden og hviskede kærligt: gamle fjollehoved.
-   Vi åbner bare”¦, så må det briste eller bære. Jeg håber at mine gamle kunder kan finde sig til rette med de nye omgivelser. Hvad siger du, Francois?
Francois sad fordybet i sine tanker om, hvordan han bedst muligt kunne sikre forretningen mod ubudne gæster og misbrug af harware og programmer. Med hjælp fra en gammmel studiekammerat, der også arbejdede i branchen, havde han lavet et skræddersyet sikkerhedssystem, der byggede på en videreudvikling af de kendte programmer Linux og Unix og senest Microsofts ”FAST”. Francois’ puslede med at udvikle et program, som skulle gøre det muligt for FAST at ”tale” med de to andre systemer. Indtil videre var det kun Linux og Unix, der var installeret i forretningens maskiner.
-   Undskyld, jeg hørte ikke efter.
-   Nåh, det gør ikke noget, svarede Mørk. Ligger det fast, at vi åbner i overmorgen? Jeg tror, at Andreas, ham ”forfatteren”, gerne vil se forretningen i funktion.
-   Ja, svarede Francois, forretningens udstyr er bedre sikret end Fort Knox. Vores vigtigste opgave er nok at nedtone forretningens potentiale for kunder med tvivlsomme interesser. Nu mangler vi bare at scanne vores egne fingeraftryk, så kan jeg aktivere systemet i morgen.
-   Tak for mad, Maria. Nu må det snart være min tur”¦
Den yngste havde prøvet at forstå de voksnes samtale.
-   Hvorfor skal det være så besværligt at have sådan en forretning, morfar?
-   Ha, svarede Mørk, det må du nok spørge om. Før i tiden var det kun guldsmede, der brugte tyverialarmer.

På vej ned ad trappen kom han til at tænke på alle de ”københavnernøgler”, han i sin tid havde solgt - og de aflange stålbøjler, der kunne forhindre ulovlig indtrængen fra køkkentrappen. Og sikkerhedskæderne.
Der havde også været en periode for ikke så længe siden, hvor de små skilte fra Securitas var i høj kurs.
Han gik ind og satte vand over. I morgen skulle han have scannet en finger!

Kaffen tog han med ind i stuen og gjorde sig det lidt behageligt. Så kom han i tanker om billedet i galleriet. Det var for sent at ringe til forretningen, så han prøvede Andreas; han skulle jo have fat i ham alligevel. Det var mærkeligt;
Han kunne ikke finde sin telefon. Umuligt. I det samme hørte han den ringe ude i køkkenet. Selvfølgelig, der havde han jo selv lagt den, da han lavede kaffen.
Det var Andreas. Helga havde jo lovet at komme ud med billedet, sagde han.
-   Vi har lige fået en idé. Hvad siger du til, at hun og jeg kommer
med det i morgen? Så kan det komme op at hænge, hvis du er færdig med at male.
-   Jo tak, håndværkerne er i hvert fald færdige med at male. Jeg åbner jo i overmorgen, men jeg har ikke ligefrem gået og skiltet med det. Jeg skulle netop til at ringe dig op, da du ringede hertil. Maria ville vist gerne have, at jeg indbød til reception, men der trak jeg grænsen. - Det vil kun glæde mig, at I kommer.

Helga havde gjort sig klar til at tage hjem. For at nyde hendes selskab bare lidt længere, kørte jeg forbi stationen og ind mod byen.
-   Jamen min cykel står altså nede ved Svanemøllen; men du er velkommen til at sove hos mig i nat, svarede hun med sin fristende trutmund.
Jeg kyssede trutmunden godnat ved sporsløjfen.
Hvis hun var blevet skuffet, viste hun det ikke.
Jeg vinkede til hende, da hun med sine flagrende gevandter krydsede gaden og cyklede mod Ryesgade.

Der var femten timer til vi skulle ses igen. Træt var jeg ikke, men jeg ville ikke trænge mig på.
Jeg kastede lige et blik op på minareten og besluttede mig til snart at finde ud af, hvor Charles Ambts tegninger kunne ses. Jeg følte mig rastløs og kørte derfor direkte hjem. Jeg havde tilbudt Helga, at sætte bagagebøjlerne på bilen, men hun havde sin egen måde at transportere billedet på, havde hun sagt.
Var det hende eller mig, der havde forandret sig? Eller var det omstændighederne og tiden?  

Naboen kom hen til mig, da jeg stod ud.
-   Godaften Andreas, hvad har du gjort ved din kat? Han bliver ved med at pibe og komme ind til mig. Men jeg har ikke givet ham noget. Han sidder henne ved lågen; prøv og kald på ham..
-   Mis, mis, mis, kaldte jeg. Straks kom han småløbende hen til mig. Jamen, det var da skrækkeligt, trøstede jeg ham, kom, vil du med ind?
Naboen misforstod og svarede, nej tak, 2. halvleg Danmark/Sverige starter om et par minutter.
-   Dejligt at se din kone igen.

Gråmis masede sig forbi mine fødder, da jeg lukkede op. Jeg tjekkede kattelemmen - den var OK.
-   Er du ikke bare lidt forkælet, spurgte jeg. Overhovedet ikke, mjavede han tilbage.
Han sprang op i min seng og så hoverende på mig. Hold nu op med det pjat, tænkte jeg; hun flytter jo ikke ind.
Jeg hældte lidt mad op til ham og smurte et par ostemadder til mig selv.
Det var jo egentlig ikke Charles Ambts tegninger, jeg ville studere. Det var snarere det samspil, der altid var imellem en bys arkitektur, historie og byens indbyggere og funktioner, der var spændende.
Stregerne på papiret var jo blot ét enkelt element blandt mange.

Jeg satte mig til at skrive lidt videre på min lille bog. Hvilken fornuftig begrundelse skulle jeg bruge for at fortælle mere om Minaretens og Mørks samspil? Måske var begrundelsen den, at Mørk forstod Ambts idé med den stærkt orientalsk inspirerede bygnings form og egen skønhed. Måske er bygningen ud over sin primære funktion en hyldest til tidens krav om renere luft og moderne sanitære installationer. Et lille monument over tidens opgør med menneskeskabte uhumskheder? Måske Ambt ville vise, at en simpel ”skorsten” kunne berige et bybillede?

Det bedste var nok at spørge ”biblioteksvagten” eller Mørk, som måske kendte til en udførlig biografi om Ambt.

Esoteriske Slips Kap. 41 Ophængning uden ramme
Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk