 |  | Vores efterår |
 |
|
|||||||||||||
|
Du var mit efterår med stille novemberregn mod ruderne i soveværelset lå vi viklede ind i lagner og kalejdoskopisk kærlighed og jeg plejede altid at længes efter mere andre verdener og atlas og nu er det eneste jeg længes efter dig og når jeg vågner kan jeg næsten dufte røde æbler og cigaretrøg så meget dig det er jo altid dig Nu vil de aldrig nå at kende dig de vil se dig på falmede fotografier og måske vil de tænke at du havde et særligt smil helt hemmelighedsfuldt og så besynderligt og måske vil de aldrig opdage alle minderne flettet ind i dine bløde krøller eller se bag svalerne i dine øjne og alt dit morgenmørke Alt det de aldrig vil forstå som hvordan du kunne tænde lys i kilometer af nat blot ved at vende hovedet og le De vil aldrig se din sløve og alligevel så beroligende gang som havde du alverdens tid som kæmpede du aldrig med minutter eller tikkende ure De vil aldrig forstå hvorfor du elskede at klare hvorfor du så fandens gerne ville tættere på himlen og stjernerne De vil aldrig se hvad jeg så og dermed vil de aldrig helt forstå dig Og når de spørger vil jeg udelukke hvordan foråret i dine øjne falmede og blev til vores efterår og jeg vil udelukke hvordan træerne afklædte sig og bladene lagde sig i forvirrede bunker på græsplænen foran din krop dit hus Jeg vil udelukke hvordan du begyndte at glemme og hvordan jeg fandt dig sovende på badeværelsesgulvet med opkast på skjorten og våde røde kinder Og jeg vil glemme morgenerne jeg vågnede til din forsigtige gråd og i stedet huske hvordan du altid havde svar på alt og jeg kan fortælle dem at du var den smukkeste mand jeg nogensinde havde set måske den mest fantastiske jeg nogensinde vil møde Jeg kan fortælle dem om dine drømme om at være læge og reparere hjerter eller om julidagene hvor vi flygtede fra virkeligheden og jagede solopgange langs kysterne Men selvom jeg forsøger at gemme vore hemmeligheder i støvede papkasser under min seng er alt der ekkoer og alt jeg ved at du faldt fra hinanden Og nu er der ting du aldrig vil opleve og du vil aldrig se verden forandre sig og jeg vil aldrig høre dig brokke dig over hvordan at ingen læser bøger længere eller hvorfor de ikke gider at tage med dig på museet om søndagen Og nu vil du aldrig blive far eller se dit barn vokse op og du kommer aldrig til at lære ham om poesi eller fortælle ham hvor fandens overvurderet Shakespeare er eller bedde ham sidde pænt ved aftenbordet eller spille badminton i lange lune sommeraftener Aldrig vil det være dig som trænger ind i hans mareridt og skræmmer monstrene bort eller dig som fortæller ham at det er okay at føle noget at græde over skrøbelige ord Nu behøves du aldrig at høre hans forklaring om at han måske ikke tror at gymnasiet er egnet til ham at alt han vil er at spille musik skuespil fodbold eller noget fjerde Nu kommer du aldrig til at se tilbage og undre dig over hvordan han blev manden han vil være på sin bryllupsdag Du var mit efterår min novemberregn og nu vil du aldrig blive mit forår. (Oprindeligt skrevet ud fra en længere tekst, som kan findes på min rigtige blog: http://claramoesgaard.blogspot.dk/2012/10/du-som-falmede.html) | ||||||||||||||
 | nhuth | 2012-10-26 22:13:52 |
Det er flot, at du formår at skrive en helstøbt tekst over er så eksistentielt og filosofisk tema.
Der er en stor grad af "ægthed" i dette stærke minde.
Vh.Nhuth
Der er en stor grad af "ægthed" i dette stærke minde.
Vh.Nhuth
| Reppel | 2012-10-27 12:48:26 |
Virkelig stærk tekst. Der fik tårerne frem i mine øjne!! Hvis det er et personligt minde, har du min dybeste sympati, og beundring for at du kan få det så rent og smukt ned på tekst! Min beundring har du under alle omstændigheder!!
Hilsen Reppel
Hilsen Reppel
| Anglicismo | 2012-10-27 14:52:06 |
Præcis som nhuth nævner er der en stor sum "ægthed" i din tekst, hvilket skaber en skarpt og direkte bro til din læser. Teksten er variende og tillidsfuld over for din læser, og du serverer skarpe billeder. Flot arbejde.
Hvis jeg ville begynde at arbejde et sted, så kunne det være spændene at arbejde mere med din rytme, ellers ender du vist en anelse åndeløs i din oplæsning af teksten. ;-)
Hvis jeg ville begynde at arbejde et sted, så kunne det være spændene at arbejde mere med din rytme, ellers ender du vist en anelse åndeløs i din oplæsning af teksten. ;-)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
