 |  | Stemmer |
 |
|
|||||||||||||
|
Minder om skyld indsmurt i øredøvende raseri omslutter mig falder til jorden som sorte glasskår der borer sig ind i mine fødder for hvert skridt jeg forsøger at tage umuliggør ethvert forsøg på at slippe bort Husker hvordan du tårnede dig op over mig med al din skyld og vrede der flød ud over mig I giftigtgrønne stinkende masser som fandt vej ind i mig Og du bor der stadigt en levende substans der hvisker til mig om alle de måder jeg er forkert på du lever i mig, inde i mørket dit mørke og nu mit mørke Din stemme der nu lyder som min hvisker: Du er ingenting | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-03-16 09:52:37 |
GRUSOMT, ensomt ... og intet mindre end fremragende!
venligst ...
PS 'og du bor der stadigT' hmmm ... meeeget i tvivl om det der 'T' ? (men kan godt forsvares)
venligst ...
PS 'og du bor der stadigT' hmmm ... meeeget i tvivl om det der 'T' ? (men kan godt forsvares)
| NannaLA | 2012-03-16 11:23:17 |
Jeg vil fremhæve to ting som jeg synes er helt fantastiske;
- "indsmurt i øredøvende raseri," er så lækkert et billede.
- "falder til jorden som sorte glasskår," sorte glasskår! Hvor er det godt set.
Rigtig fint og følsomt digt,
Mvh Nanna
- Jeg er faktisk enig med Haleløs; ville fjerne t'et i stadigt.
- "indsmurt i øredøvende raseri," er så lækkert et billede.
- "falder til jorden som sorte glasskår," sorte glasskår! Hvor er det godt set.
Rigtig fint og følsomt digt,
Mvh Nanna
- Jeg er faktisk enig med Haleløs; ville fjerne t'et i stadigt.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
