 |  | Puder |
 |
|
|||||||||||||
|
Puderne vækker mig igen De træder stille hen over -mine lukkede øjne De mærker det hele så intenst Puderne puffer sig ind over det hele -mod følelserne Langsomt trykker puderne hårdere De passer ind i alle revner -alle små glemte folder og sprækker Flere og flere bliver de med små fugtige fødder træder de på mig Mine øjne er åbne, kroppen skriger og ryster. Alt er stille. Alt er så stille mens væk er væk og en susende baggård bygges på, siver ind -under pudernes fodspor De vil vække en ryst. En stemme -en stemme der forsvandt i de nye mure Stearin lysene brænder ud i lystig dans. En enkelt stjerne lever endnu. Gammel og modig Med en ensom stjerne sover du. Jeg bevæges videre. Uden puder under mine fødder De er alle andre steder. Skubber og river for at ødelægge Men de opløses aldrig Der er koldt mod min ryg Mine hænder og fødder fryser Jeg falder igen, men denne gang- er puderne væk I rummet ved siden af står kun jeg selv. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
