Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
 Et kongelig påbud kap 16.
Et kongelig påbud kap 16.


Forfattersiden.dk
Forfatter: prefu
Skrevet: 2017-05-20 21:17:52
Version: 1.4
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Din opgave bliver at finde betroede folk når du får besked herfra, om at byggeriet kan gå i gang.
Tiden fremover vil jeg bruge til at få omsat skatten til klingende mønt.”
Han fortsætter medens han rejser sig.
”Foreløbig går dagene videre, og vi har glemt denne skat når vi går herfra.”
Abbeden lægger hånden på skulderen af Svend og med højtidelig røst siger han
”jeg regne med at vi ses inden længe hvis alt går efter mine planer.”
Svend er på vej ud, og bukker lige inden han forlader rummet, og lukker døren efter sig.  
Med et nik på vej forbi de to ventende munke, er han lidt efter ud i den friske luft.
Lettelsen, over at være kommet af med krukken er stor, og da han omsider igen står ude ved Ida med hesten, og friske forsyninger, føles det som om det er længe siden, de har set hinanden.

På hjemvejen får han fortalt alt om mødet hos Abbeden, og inden de rider ind på smedepladsen slutter han af med.
”Abbeden sagde for resten at jeg skulle lede byggeriet, og finde nogle betroede folk så snart det skulle i gang.”
På vej ned med hestene ved han, at det bliver den rødhårede og det hold, der kommer til at bygge de nye kloster længer, på den anden side af gudenåen.    
  



Ved et af besøgene i klostret var Svend med omme for at se hvordan Munkene har fået vandet fra åen ledt hen til kloster møllens vandhjul, ved at grave en kunstig kanal.
I dag er han gået op til bækken der hvor den slår et knæk, væk fra sin retning ned til huset,
Han finder kniven frem under hosen og snitter en gren af,
Så ridser han en linje gennem skovbunden ned forbi
Huset.
Ida er kommet uden for, og ser med undren på stregen,
Svend stiller sig ved siden af hende og siger.
”Hvis jeg kan grave en rende fra knækket deroppe, og ned forbi huset med en opstemning, inden vandet løber ned i sit eget løb igen.”
Han viser med en armbevægelse hvilken vej vandet skal løbe
”Så får vi et lille vandfald lige her ud foran hvor vi står”
Ida ser overrasket ud hun kan ikke forestille sig hvordan han får vandet til at løbe en anden vej.

På vej op til knækket igen er han klar over at han også skal hæve vandet i knækket,
Det er måske ikke så meget jord han skal fjerne hvis vandet selv kan fjerne resten.
Ved måltidet sætter han Ida ind i vandplanen med opstemning af vandet, og de næste par dage er Svend i smedjen fra morgen til aften.

Tre nye redskaber har set dagens lys og han kan næsten ikke vente med at afprøve om de er til at arbejde med.
Ida står og betragter det færdige resultat med et smil på læben.
Svend skal lige til at spørge hvad der er galt, da Ida peger ned ad vejen bag ham.
Han drejer hovedet, og ser en munk komme ridende op imod dem nede langs med hybenbuskene.
Et øjeblik efter er Munken inde på pladsen og siddende på hesten afleverer han sin besked fra Abbeden.
”Efter næste messedag skal du stille med nogle bygge folk ved klosteret tidlig morgen, og så vil jeg og en anden munk følge jer til Vissing kloster. Her vil der være ophold og kost.”
Munken gør et kort ophold med beskeden, for at få hesten helt i ro.
”Der vil være tømmer på stedet, og arbejdet kan påbegyndes på det sted, hvor de gamle længer har stået.”
”Er de gamle længer revet ned.”
Spørger Svend.
”Nej” svarer munken
De gamle brændte ned til grunden for år tilbage, og nu er der ryddet, og gjort klar til det nye byggeri.
”Tak” Siger Svend.
”jeg skal opfylde Abbedens ønske”
Svend ved at der er tre dage til messedag, og at han får travlt.
Munken nikker til Ida, og lidt efter er han redet væk, på vej mod klosteret.
Ida har sat de nye redskaber ind i smedjen, medens svend har talt med munken, og sammen går de over i huset.
Inden aften har Ida gjort han forståelig at hun vil blive hjemme medens han rider over til det nye hus hun har for længst anet at der er regn på vej.
”Jeg tager din hest i morgen til turen hjem, den er noget mere frisk end min egen, har jeg set.”
Ida ved, det er en anerkendelse af at hun rider godt, og i sit stille sind tror hun, at hun kan ride fra ham på hans egen hest.
Men den prøve må vente.


Da svend næste morgen rider mod det nye hus, er det i øsende regnvejr, og regnen står lige ind i ansigtet, det er ikke særlig koldt men Svend er klar over, at har skal nå frem til skoven inden han er helt gennemblødt.
Selv om det er i trav for at holde hesten varm så begynder det så småt at dryppe fra næse og hage med vand og inden han har nået skoven er han våd helt ind på kroppen.
Svend har lige trukket hesten med ind til det høje træ han kender. Da han hører hovslag bag sig ude på skovvejen, han binder hesten og et øjeblik efter er han så højt oppe i den gamle eg, at han kan se det er fogeden og nogle folk der er på vej mod Voer kloster.
Tanken om at det er ham de skal besøge har strejfet kort, men han slår det hen med at ingen, heller ikke søsteren ved hvor han bor.
Nede fra træet bliver den inderste vadmel udskiftet med en tør fra læder sækken og den våde vrider han så meget den kan vrides inden den kommer nederst i sækken. Det er aftaget betydelig med regnen og da svend rider op mod huset er solen igen fremme, og på afstand kan han til sin lettelse se at det myldre med liv foran huset.
Svend er knap nok kommet af hesten før der står to små børn og kigger på han med nysgerrige øjne.
Svend stryger dem på håret inden han går frem mod en smilende Uffe.
Jeg kommer med en besked fra Abbeden i Voer kloster siger han.
Samtidig med at han giver hånd til folkene og Uffes kone.
”Det er en udfordring for dig og folkene her.”
Svend får hurtigt sat Uffe ind i hvad skal foretage sig og slutter af med.
”Jeg vil støde til på vejen mod Voer, så vi ankommer sammen, der vil vi blive ledsaget af to Munke.
Alle har lyttet til samtalen og for de to af mændene er det hele sommeren med kost og tag over hovedet.
Uffe har været tavs under hele Svends tale
Nu kommer spørgsmålene
”Skal vi komme med hesten spændt for vognen.”
”Ja” svarer svend
På messedage kan du ride hjem og komme tilbage tidlig morgen.
Uffe smiler, det er en god ordning.
Svend kan mærke at han langsomt er ved at blive tør og børnene står stadig og undrer sig over at han damper op i luften.
Efter en rundvisning og en krammer mellem ham og Uffe springer Svend op overskrævs på hesten, nu gælder det om at komme tilbage så hurtigt det kan lade sig gøre.


Fogeden har bedt en munk om at holde sin hest, og de tre hjælpere har fået besked på at blive på hestene, han er meget målbevidst om, at få en forklaring angående eftersøgningen af Svend, og andre som er i familie med oprørerne, og den forklaring skal komme fra Abbeden.
Abbeden er kort forinden blevet bekendt med Fogedens besøg, og efter samtalen med Svend har han en anelse om, hvad besøget skyldes.

Alt den vrede og autoritet Fogeden havde ude på kloster pladsen tørre ud som vand i solen, da Abbeden i en venlig tone siger.
”Det er altid en glæde når Fogeden gæster klostret, hvad er besøgets formål.”
Fogden har kun et at gøre og det er at fremføre sit spørgsmål uden at hidse sig op.
”Jeg ønsker svar på, om jagten på oprørere er indstillet, og hvad der ligger til grund.”
Abbeden sidder lidt og nyder sin viden inden han svarer.
”Kong Valdemar har givet alle danske deres privilegier tilbage, i de områder han skal tilbage købe.
Derved er alle de Grevelige forordninger indstillet.
Det er kongens ønske, at det danske igen skal gælde.”
Fogeden forstår at hans magt fra nu er svækket betydelig.
Den magt han havde under de Holstenske grever er med Abbedens ord forsvundet.
Abbeden fortsætter, som om han kan læse tanker.
”Hvis vi kan komme overens i dag, kan jeg tilbyde Fogeden en stilling som Kloster foged, og i stedet for at jagte oprørere, så holde øje med Klosterets jorde rundt om i Jylland, dette bliver også gældende for Vissing klosters jorde og tilliggende huse.
Indberetninger til klostret om grunden til en udeblivende årlig skat og hvad der ellers kan komme på tale i løbet af et år.
Kosten kan hentes i klosteret og løn bliver en årlig afregning i forhold til indkomst til klosteret.”
Fogden er lettet over Abbedens tilbud og med et ja er der lidt magt tilbage. ”Greve eller Kloster” det får tiden vise.
”Tak” kommer det fra Fogeden, da han tager Abbedens hånd
”Jeg skal gøre mit for klosteret.”
Abbeden nikker og et smil kommer frem.
”Jeg vidste, vi kunne nå frem til ordning, til gavn for fremtiden.”
Han gør et korsets tegn efter Fogeden, da han forlader rummet, og det er en anderledes glad Kloster foged der rider fra Voer, med tanke på Kong Valdemars danske bestemmelse.

Nyt vandløb kap 17.

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk