Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Når loftet Forråder mig
Når loftet Forråder mig


Forfattersiden.dk
Forfatter: fluen
Skrevet: 2011-06-10 17:59:53
Version: 1.1
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Oppe fra loftet, ser jeg ned på mig. Jeg ligger på ryggen med lukkede øjne. Jeg ligger på madrassen ved siden af Storm.
Langsomt siver jeg ind bag mine øjenlåg, jeg nyder blodet som hamrer sensuelt i mine årer, varmen som skyller frem, mit underliv der pumper. Lampen er som en fin lysende tåge.
Jeg stryger mine hæle frem og tilbage på frottelagnet, det er rart. Loftet er en gylden gul farve med små søde stankelben i hjørnerne, en af dem hopper i sit spind, er det mon en glædesdans? Jeg er lige den anelse svimmel, som var jeg vågnet fra den dejligste søvn.
Et smil breder sig på mine læber da jeg stirrer på Storm. Jeg aer hans ansigt - han har fire øjne når jeg ser ham tæt på - jeg ler imens jeg kniber mit ene øje i. Min hånd lister sig henover hans kind. Verden er smuk, mine hænder er elegante.  Jeg kigger på mine negle, ser mine hænder. De danser som en indisk prinsesse.

Jeg mærker hænder -mærker kærtegn. Alt er så smukt. Det føles rart. Frottelagnet gnider sig mod min ryg, da jeg resolut trækkes ind på midten af sengen - jeg lukker øjnene, mine samlede knæ splittes. Jeg synker. Glemmer hvor jeg er - drømmer mig væk. Jeg sidder i barndommens have på et tæppe. Jeg spiser stikkelsbær, men kun det søde indhold. Skallen er sur. Jeg nyder, at solen kilder mit hår. Jeg leger med frynserne på det blå tæppe, mama kommer ud med saftevand snart.  Jeg tygger hårdt sammen, min krop kryber sig sammen i en krampeagtig lykkerus. Jeg åbner igen øjnene. Storm begraver sig forpustet ned ved min side. Vi falder i søvn.

Jeg vågner, min hånd klistrer, jeg tørrer min mave af med det halvvåde håndklæde på gulvet. Jeg er lysvågen. Lampen skinner direkte ned i ansigtet på mig, lyset er skarpt, jeg slår skærmen hårdt til side. Jeg vender mig, og ser på Storm, han ligger på maven, han er blevet krumrygget, så han kan ikke ligge på andre måder. Jeg væmmes. Knuger den sure dyne til mig. Fjerindholdet kan tælles på en hånd. Får kvalme af lugten.
Jeg sætter mig op for, at finde vand, mine muskler er ømme og slappe så jeg tager fat om colaflasken med begge hænder for, at slukke tørsten. Indersiden af plastikflasken er ætset, den ser ud som om der har været sødmælk i.

- Storm, Stooorm, STORM! - Jeg skal ha noget mere Gibbo, jeg er vågnet.!
Jeg rusker i ham. Han er helt død. Jeg spilder med vilje vand på ham. Der sker ikke en skid. Jeg rejser mig for at lede efter gibboen, han har gemt den. Han vil ikke have jeg tager selv, siger han. Det har ikke en skid med det at gøre, han vil bare have det hele, for sig selv. Jeg begynder at trække skufferne ud og finder en pipette.

- Yes, på rette spor, hvisker jeg.
- Ja, det er du, svarer Storm, jeg fór sammen, han har åbnet øjnene. Han smiler.
- Jeg skal have noget Gibbo mumler jeg og kigger ned på kommodens overflade, jeg kan ikke skjule, at jeg er flov over at blive opdaget. Han sætter sig på sengekanten og stirrer ud i mørket i nogle sekunder, derefter går han ud i bryggerset.
Jeg kigger ud på gaden igennem kældervinduet og får et chok, da jeg pludselig ser et par blå adidas-sko komme løbende. Klokken er kvart over fire, og det er hverdag. Hvem er oppe nu? -Jeg lægger mine håndflader på den gule mur. Gad vide om den engang havde været hvid?  Jeg løfter hænderne og vil vende mig mod sengen da, jeg får øjenkontakt med spejlet i bunden af skuffen. Ser overrasket på mine udhulet kinder og undrer mig over, at jeg kan være så frisk og se så træt ud. - Taber! tænker jeg højt og kigger vredt på mit spejlbillede. Hvordan fanden havnede jeg her.
Gibboen har slidt farven af Storms skrivebord, den har ætset store plamager, så træfarven lyser frem på det ellers sorte bord, en af plamagerne ligner et kranium. Min telefon brummer. Det er en gammel besked. Igen, bliver jeg opmærksom på uret og mærker irritationen over at være hyper af denne tid på døgnet, det virker i fire timer, og jeg skal møde kl. 8.

- Fuck altså! Nu har vi regnet det forkert ud igen, jeg kommer jo for sent i morgen, råber jeg.
Jeg knalder skuffen vredt i.

- jeg er umulig, at vække før!
Storm snakker fra bryggerset, jeg hører intet i min frustration. Han kommer ind i værelset.

- 1,9 for så sover du efter 20 min, Storm er rolig.

Okay, jeg smiler. - og får en lille glæde i maven ved tanken. Jeg pisse fryser og er helt klam.
Storm blander gibboen i vand. Jeg husker de første gange hvor vi blandede det med dyr juice fra seven eleven.  Dengang, jeg syntes, han var sød, og spændende. Dengang, jeg tog hjem til min mama, for at være hemmelighedsfuld og fnisende. Dengang jeg stolede på Storm når han fortalte om gibbos egenskab.
- Her, - han rækker mig gibboen.
- Gibbo, Gibbo, Gibboo synger jeg, - og har allerede begge arme udstrakt imod ham, for, at få det hurtigst muligt. Jeg behøver ikke længere, at holde mig for næsen. Jeg synker det. Hurtigt. Det er efterhånden tæt på, at jeg synes det smager godt. Jeg har fået fortalt, at det ætser munden. Så hellere være på den sikre side.
Storm laver sin egen blanding. Jeg ligger mig under dynen.
- Jeg håber, så meget, du en dag, får en ny dyne! Brokker jeg mig, Storm putter mig ind til ham. Han er klistervåd over det hele. Men, han er varmere end jeg, og jeg nyder armene omkring mig, engang elskede jeg hans store bløde muskler, i nat skræmmer styrken mig.  Jeg mærker hans lyst og bliver træt. Jeg ignorerer ham, og lader som om jeg sover. Men han kender sekunderne for gibbos virkning og han ved jeg ikke sover. Han maser sig ind til mig, og snuser til mit hår.

- Jeg skal lige ryge, siger jeg, og snupper en smøg på ølkassen, det hjemmelavede natbord.

- Jeg har tænkt på den smøg siden jeg vågnede. Hans hånd er på mit lår, den kører op. Jeg rejser mig.
- Hvor fuck er den ligther henne? Hører jeg min stemme skingre.

Lige foran dig, snerrer Storm. Han ved udmærket, at jeg har set den.

Jeg står stadig op, da jeg tænder smøgen, og går lidt rundt imens jeg ryger. Jeg vil ikke se på Storm. Hans usundhed, begyndende måne. Hans unaturligt store hænder. Hans lunefulde smil. Jeg byder ham en smøg. Han tager imod. Jeg sætter mig på gulvet. Piller i et hul i tæppet. Der er brændt hul i. Rummet er så lille, at det føltes proppet bare man står op. Storm tænder for fjernsynet. Vi ryger i tavshed. Vi venter begge to.
Jeg lægger armene over kors, og omfavner mig selv - læner mig op af kommoden. Mine tanker glider hen på min familie. Mama kan favntage mit voksne jeg, få mig til at føle at jeg ikke behøver at have ansvar, at jeg aldrig behøver at sidde i den her rådne kælder mere.  Mon jeg får den mulighed igen? Jeg blinker hurtigt, mine øjne svier.

Pludselig mærker jeg mit hjerte slå hårdt og erotisk, den søde tinnitus er startet. Jeg smiler og ser hen på Storm. Han gengælder smilet. Jeg mærker varmen, rejser mig, så det svimler. Storms øjne slører og jeg bakser hen imod ham, grinende og sprudlende.

Jeg hopper under dynen, putter mig ind til ham. Ser ham i øjnene. Jeg smiler. Aer ham, vrider mig. Mærker skønheden, kærligheden.  Mærker igen hænder overalt og jeg stiger langsomt til loftet, i min boblende lykkerus.

ligeher2011-06-10 22:25:51

Hej flue,

Uha, her har du godt nok begået en barsk omgang med kontraster, der vil noget! Jeg lægger mærke til, at mens den "normale" komposition nok ville være nede-oppe-nede - altså en beskrivelse af, hvordan en dårlig situation gøres bedre og derpå bliver dårlig igen - så benytter du dig her af den omvendte. Så det er rusen, de så at sige bliver det normale, mens abstinenserne er det dramatiske højdepunkt. Det virker skræmmende godt.

Du får også den psykologiske ramme fint på plads, synes jeg. Der er noget med den der mama, som får det til at krybe i mig, og jeg fornemmer, at valget måske står mellem at være afhængig af hende eller Storm (og stoffet). Så jeg ser ikke meget håb for din hovedperson i denne tekst, men kunne godt tænke mig at få mere at vide.

Flot, fangende og vedkommende - selvom jeg ikke aner, hvad det er for et stof, du mener.
Bliv ved, bliv ved!

Mange hilsner
fluen2011-06-12 15:00:25
Hej Ligeher.
Tusind tak for feedback på min kreative komposition. Jeg er glad for, at jeg har kunne fange lidt ekstra med Mama'en og stoffet. Stoffet Gibbo, er et kælenavn for et andet stof, jeg tænkte at det var uden betydning, hvad stoffet skulle være? Men det kan være det ville var rart for læseren at vide hvad det er for et stof der er med?
Jeg brugte lang tid på at skrive novellen, og venter stadig på inspiration til den næste :) Men jeg har i sinde at blive ved :)


haleløs2011-06-12 15:15:06

Særdeles indlevende OG velskrevet! Fantastisk 'karakteristik' af personer og miljø!
Vent endelig IKKE på 'inspiration' ... dén dukker nemlig altid først op, når man har skrevet 20-200 sider ;)
venligst ...
fluen2011-06-12 23:34:57
Tusind tak for feedback og motivation :)

EnKvindesTanker2011-06-12 20:38:58

Hej Fluen ;-)

Spændende historie! Du skriver levende og billedrigt som i dine digte. Der er lidt poesi over din novelle og det gør det hele yderst farvrigt! Det kan jeg godt lide.

Du bruger meget korte sætninger, hvilket gør at din tekst udskiller sig fra det som jeg normalt læser. Virkelig fedt! dvs. du har stil. Det fungere rigtig godt synes jeg.

Jeg vil også komplimentere dig for, troværdigheden af din tekst og dialogen.

"- Storm, Stooorm, STORM!" et eksempel på et rigtig godt virkemiddel. Jeg kan høre hvordan fortælleren kalder på ham.
Jeg kan også godt lide at der ikke er noget censur, man får at vide ligepræcis hvad karakteren føler i sin krop og tænker.

Der er dog en lille fejl i en sætning, og nu siger jeg det bare fordi at man som forfatter kan være for tæt på sin tekst og derfor blind over for nogle ting. Jeg synes selv det er rart at få det at vide hvis jeg har lavet nogle småfejl.

"Igen, bliver jeg opmærksom på uret og mærker irritationen over at være hyper på denne tid på døgnet - det virker i fire timer, og jeg skal møde kl. 8."

Jeg vil ikke sige at der er en fejl i denne her sætning men måske flyder den sætning bedre hvis der står:

Af i stedet for på to gange f. eks.:

"Igen, bliver jeg opmærksom på uret og mærker irritationen over at være hyper på denne tid af døgnet"

Pas på overflødige bindestreger:
Noget andet jeg tænkte på var at der er et ekstra bindestreg selvom fortælleren fortsætter med at tale. Det giver et hak i sætningen og kan være meningsforstyrrende i nogle tilfælder.

- Fuck altså! - Nu har vi regnet det forkert ud igen, jeg kommer jo for sent i morgen, råber jeg.
Jeg knalder skuffen vredt i.

Alternativ:

- Fuck altså! Nu har vi .... osv.

Jeg ved ikke om du kan se det, men det virker mere harmonisk når den overflødige bindestreg ikke er der.

Nogle gange kan jeg blive i tvivl om hvornår jeg-fortælleren i nogle situationer siger noget højt eller tænker det og så ryger jeg lidt ud gætværk.

Jeg tror du mangler et ord i denne her sætning.

"Dengang jeg stolede på Storm når fortalte om gibbos egenskab."

Jeg håber ikke at jeg er for streng og håber på at du kan bruge min feedback
fluen2011-06-12 23:34:15
Fantastisk - alt feedback er godt ! Jeg elsker tankestreger, og føler derfor det er en del af min stil! Men det skal heller ikke forstyrre læseren så tak for oplysningen. :)
Jeg tror jeg så mig lidt blind i novellen til sidst - det er som sagt den første novelle .)
Men rart at du havde de stærke øjne på så jeg lige kan få rettet til.
Du skal også have en kæmpe tak for dit lange svar - det gjorde mig rigtig glad!


EnKvindesTanker2011-06-13 14:08:44

Det er jeg glad for at høre. Fortsæt den gode stil :-)

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk