 |  | MEN MÅNEN ER IMMERVÆK GUL (* u-færdig *) |
 |
|
|||||||||||||
|
så jeg først, da du havde forladt mig. Vi forstod jo ingenting dengang, det indser jeg nu. Jeg håber och tror, du nogongång skal förstå, varför jeg gjorde, som jeg måste. Konsekvenserne till trots. Tilgiv mig for nu. Vi ses snart, älskling! måndag, Lund Digtsamlingen stak lokkende ud fra rækken på antikvariatets nederste reol. Der lå dette brev i, mellem side 14 og 15, bare dette enkelte ark, udateret, usigneret og ukonvoluteret. Nu er det vist ikke pænt at smuglæse andres breve, meeeen ”¦ Leif kigger forbløffet op og drekte ind i kameraet. “Dét må jeg nok sige, sikke vægtgt bevis i sagen. Hvis ellers der er nok DNA på?” * u-færdig redigeres muligvis fra tid til anden * | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
