 |  | Fars lille pige |
 |
|
|||||||||||||
|
Og når hun ser sig selv i spejlet, bader sig i dårlige minder og beskyldninger, forsvinder hendes verden. Timer tvunget i sorg og tvivl brænder hendes hud, som nælder i mørket, der aldrig dør. Hun glemmer at trække vejret og ser sin skygge hamre sig ud af brystet - spørg' sig selv, 'Hvorlænge bliver smerte ved?' Som indgraverede fortabte blomster, som tatoverede flagermus, ser hun fortiden tynge hendes smil, mærker hun fremtidens tårer kollidere med dem der allerede er spildt. I læ af afkoblede telefonforbindelser og visnede buketter, vasker hun sit ansigt. Finder hun et lagret træk og putter det på skulderen, gemmer hun kæden af håb og forglemmigejer, skærer hun hånden af bjørnekloen og tænder i spejlet af en pige der er træt og færdig. For hvorlænge må der smertes? - hvorlænge kan hun vende det blinde hjerte til? Hun søger det gyldne snit, sætter sin lid til analyse og farvefortolkninger; hendes blå øjne, runde kinder, afbidte negle. Og når så verden er væk, er der kun hendes tomme år tilbage, de mindre frelste illusioner og kuldegysningerne i øjenkrogen. Hun forlader spejlet. | ||||||||||||||
 | Lau G.N. | 2013-04-03 12:17:42 |
meget melankolsk og kraftigt billede på en pige/kvinde, som kunne have været min kæreste, da jeg først begyndte at skrive med hende..
Mange mennesker lever i mørke, og syntes ikke at kunne finde lys... men selv i natten er månen over dig, og skønt man siger dagen er for de levende, så fandt jeg en vej for dem, som ikke kan dagen.
Folk kan kalde os hvad de vil, man alle dem Ravnen har mødt, alle dem som så verden gennem min øjne, som kan se hvad jeg ser..
De så alle alle, at det er en tung byrde at elske og et stort ansvar at blive elsket, men når bare tillidens og troen vinger bærer og man tør åbne sit hjerte, så er stjernerne ikke så fjerne.
nåh nok med mig og mine filosofier C):)
det er et fantastisk powerfuldt digt, med mange billeder og kraftige følelser...
jeg håber du klare dig gennem disse tanker.. for ser man lyset i dem så er de faktisk smukke, som natten selv..
Hilsen
NatteRavnen
ps. Den næste ven er kun en besked væk C);)
Mange mennesker lever i mørke, og syntes ikke at kunne finde lys... men selv i natten er månen over dig, og skønt man siger dagen er for de levende, så fandt jeg en vej for dem, som ikke kan dagen.
Folk kan kalde os hvad de vil, man alle dem Ravnen har mødt, alle dem som så verden gennem min øjne, som kan se hvad jeg ser..
De så alle alle, at det er en tung byrde at elske og et stort ansvar at blive elsket, men når bare tillidens og troen vinger bærer og man tør åbne sit hjerte, så er stjernerne ikke så fjerne.
nåh nok med mig og mine filosofier C):)
det er et fantastisk powerfuldt digt, med mange billeder og kraftige følelser...
jeg håber du klare dig gennem disse tanker.. for ser man lyset i dem så er de faktisk smukke, som natten selv..
Hilsen
NatteRavnen
ps. Den næste ven er kun en besked væk C);)
| haleløs | 2013-04-03 13:08:59 |
dette superbe portræt af ... en kombination af dårligt selvværd (afbidte negle), skam, flugt, forbudte følelser og ... selvrealisering (forlader spejlet) var absolut værd at vente på!
venligst ...
venligst ...
| NannaLA | 2013-07-02 14:03:10 |
Det er jeg glad for, du følte. Det tog også lang tid, at finde frem til dette digt!
Mvh Nanna
Mvh Nanna
| Tine Von Katze | 2013-05-16 14:09:37 |
Velskrevet og meget rørende .
| NannaLA | 2013-07-02 14:03:24 |
Tusind tak, Tine!
Mvh Nanna
Mvh Nanna
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Mvh Nanna