 |  | Til rette vedkommende |
 |
|
|||||||||||||
|
Til rette vedkommende (hvis der findes sådan en), Dagene er stadig mørke her og det ser ikke ud til lyset nogensinde vil vinde. Det er egentlig ærgerligt, for med god vilje ville jeg sagtens kunne holde ud at være her hele året ud. Her er da pænt og rent. Desværre har lyset valgt at forlade mit liv, hvilket jeg ikke bebrejder det - der er intet at skinne på eller for mere. Fars stabler af tomme flasker ødelægger det der engang fungerede som mit hjem og hans hæse stemme trænger igennem hver spinkel, lille drøm, som måtte dukke frem i et øjeblik af svaghed. Men det er nu længe siden det er sket. Ja, som sagt”¦ Jeg bebrejder ikke lyset og derfor er jeg begyndt at holde af mørket. Det kan jeg jo ligeså godt, nu det alligevel er her. Det gør ikke ondt, snarere tværtimod og jeg bliver lysere når mørket kommer, det er den rareste følelse jeg kender. S唦 Her er dagene mørke og lange og jeg gider ikke snakke med de andre. De, med deres lyserøde latter, grønne håb og fornuftige tanker, forstår mig ikke. De irriterer min færden og ser lige igennem mig på den der ’du-eksisterer-ikke’-måde. Jeg gider faktisk heller ikke eksistere her, der hvor jeg har adresse eller nogle andre steder, det ville være åndssvagt, for jeg kan alligevel ikke gøre nogen forskel i denne tid. Ja, faktisk ville det være nemmere hvis jeg ikke fandtes og måske endda også meget billigere. Så behøvede onkel Ivan i hvert fald ikke råbe over mine kvindelige udgifter, min far ville spare pakkeporto to gange årligt og kommunen ville kunne bruge deres ressourcer på en med lyse fremtidsudsigter. Det ville da være oplagt, især nu hvor jeg har besluttet mig for at tage af sted. Klokken er 16:48 og august er mørk og smuk foran mine øjne. Det regner, men ikke udenfor. Jeg er sikker på fællesrummet er propfyldt med flirtende teenagehvin. Heldigvis sidder jeg isoleret her og skriver til en jeg ikke vil se når linjerne løber ud, når mørket endelig vinder. Det virker underligt, men det er alligevel det eneste rigtige at gøre nu. For jeg vil ikke kunne huskes; jeg lugter ikke af noget specielt, jeg går langt udenom regnbuetøj, jeg siger ikke mere end højst nødvendigt, jeg har ingen roommate og jeg har aldrig haft et forhold til min mor - så hun ville heller ikke savne en datter. Der ville også kunne komme en ny ind på skolen. Kort sagt, det hele bliver lysere når jeg tager af sted. Dagen er blevet til aften nu og mørket griner. Af mig. Det håner mit manglende mod og elsker det. Jeg har ikke tænkt mig at sige farvel, jeg vil ikke være en kliché som alle de andre eller en stjerne der blinker på himlen - jeg vil ikke være noget som helst. Jeg vil hellere være et sted i mørket, cirkulerende, alene, tankefri”¦ Og nu”¦ Nu skinner det, nu lyser det på mig. Mørket vinder helt. Her er stille... Anna | ||||||||||||||
 | poeten | 2011-04-07 23:39:02 |
Hej Nanna. Du kan altså et eller andet finurligt med ord. På en gang skideirriterende og alligevel så facinerende, at det bare må læses til ende. Tak for dit indlæg. Poeten
| mille | 2011-04-08 09:25:50 |
Een rigtig fint formuleret tekst du her har lavet. Det er som at læse ordene inde i Anna`s hovede - at skrive tanker ned er et lille kunststykke. Din anvendelse af lys contra mørke giver en god effekt.
Du fanger teenagerens sort-hvide enten-eller verdensbillede fint, i 14-årsalderen er det sådan. Jeg er også vild med navnet - Anna - der læses ens forfra og bagfra. Du gør hendes tanker om døden lette og smukke.
hilsen mille
Du fanger teenagerens sort-hvide enten-eller verdensbillede fint, i 14-årsalderen er det sådan. Jeg er også vild med navnet - Anna - der læses ens forfra og bagfra. Du gør hendes tanker om døden lette og smukke.
hilsen mille
| NannaLA | 2011-04-08 09:41:19 |
Hej Mille,
Tusind tak for dine fine ord og hvor er jeg glad for du så den lille detalje med navnet.
Det var min mening først at skrive tankerne i dagbogsform, men det endte altså med et brev - hvilket jeg er glad for fungerer.
Mvh Nanna
Tusind tak for dine fine ord og hvor er jeg glad for du så den lille detalje med navnet.
Det var min mening først at skrive tankerne i dagbogsform, men det endte altså med et brev - hvilket jeg er glad for fungerer.
Mvh Nanna
| svalerne | 2011-04-08 09:32:53 |
Det er virkelig smukt og bevægende i al sin trøsteløshed, et fint signalement af hvorden det er at være inden i en depression der ikke vil dig noget godt. bedste hilsner
| NannaLA | 2011-04-08 09:49:50 |
Hej Svalerne,
Mange tak for din fine kommentar, det glæder mig at signalementet holder.
Mvh Nanna
Mange tak for din fine kommentar, det glæder mig at signalementet holder.
Mvh Nanna
| haleløs | 2011-04-08 20:17:08 |
Super opgavebesvarelse; typisk teenage-depression.
Go'e lys / mørke og 'Det regner, men ikke udenfor.' (14. ln. nedefra) kontraster!
På trods af din kommentar til Mille opfatter jeg nu alligevel, at pigen skriver dagbog - ikk' noget brev ... da et sådant jo skulle formuleres med modtager(e) i tankerne. Nåmen; alle opfatter vi jo forskelligt ...
Ordet 'ana' (udtales omtrent ligesom pigenavnet 'Anna') - betyder i øvrigt 'jeg / mig' på arabisk ;)
venligst ...
Go'e lys / mørke og 'Det regner, men ikke udenfor.' (14. ln. nedefra) kontraster!
På trods af din kommentar til Mille opfatter jeg nu alligevel, at pigen skriver dagbog - ikk' noget brev ... da et sådant jo skulle formuleres med modtager(e) i tankerne. Nåmen; alle opfatter vi jo forskelligt ...
Ordet 'ana' (udtales omtrent ligesom pigenavnet 'Anna') - betyder i øvrigt 'jeg / mig' på arabisk ;)
venligst ...
| NannaLA | 2011-04-09 23:10:44 |
Tak for informationen om navnet Ana - det er brugbar viden jeg vil tage med mig!
Mvh Nanna
Mvh Nanna
| Shirley Ankerstjerne | 2011-04-09 09:48:40 |
Jeg synes også du har noget helt fantastisk med ord, fik gåsehud da jeg læste det. Men er lidt i tvivl om hun rent faktisk dør, eller om hun beslutter sig for at leve hehe. Altså det kan både være godt og skidt at man er i tvivl om det. Godt fordi, det sætter fantasien igang. Men skidt, fordi man så rent faktisk sidder tilbage og ligner et stort spørgsmål. Men flot er det. Du kan noget med ord.
Venligst Shirley Ankerstjerne.
Venligst Shirley Ankerstjerne.
| NannaLA | 2011-04-09 23:13:39 |
Kære Shirley,
Min hensigt var at lade det være i det uvisse (eller op til den enkelte læser om du vil) hvad der sker med Anna. Dette skyldes at vi hver især opfatter enkelte situationer helt forskelligt og det er spændende at udforske! - Er det et afskedsbrev, et råb om hjælp eller blot en nedskrivning til afsenderen selv?! Tja, bedøm selv :-)
Jeg takker for din kommentar.
Mvh Nanna
Min hensigt var at lade det være i det uvisse (eller op til den enkelte læser om du vil) hvad der sker med Anna. Dette skyldes at vi hver især opfatter enkelte situationer helt forskelligt og det er spændende at udforske! - Er det et afskedsbrev, et råb om hjælp eller blot en nedskrivning til afsenderen selv?! Tja, bedøm selv :-)
Jeg takker for din kommentar.
Mvh Nanna
| ligeher | 2011-04-12 22:32:28 |
Hej Nana,
Din tekst letter fra papiret og flyver direkte derind hos mig, hvor den (formodentlig) skal havne. Jeg tror, det er fordi du får Anna til at beskrive sin tilstand uden det store melodrama og alligevel så intenst og jordnært. Din tekst gør - som hun - ikke nogen store klicheagtige armbevægelser for at blive en stjerne på himlen. Og netop derfor bliver den så stærk. Men det ved du vel sikkert selv ;-)
Jeg er en lille smule i tvivl om en enkelt ting, nemlig det med at "de (andre) irriterer min færden", men kan godt mistænke dig for med vilje at ville lave et ordspil med "ignorerer"? Og er i øvrigt rigtigt godt tilfreds med, at du lader dem (de andre) tænke fornuftige tanker og ikke lader dig friste af en eller anden tredje farve.
Mange hilsner!
Din tekst letter fra papiret og flyver direkte derind hos mig, hvor den (formodentlig) skal havne. Jeg tror, det er fordi du får Anna til at beskrive sin tilstand uden det store melodrama og alligevel så intenst og jordnært. Din tekst gør - som hun - ikke nogen store klicheagtige armbevægelser for at blive en stjerne på himlen. Og netop derfor bliver den så stærk. Men det ved du vel sikkert selv ;-)
Jeg er en lille smule i tvivl om en enkelt ting, nemlig det med at "de (andre) irriterer min færden", men kan godt mistænke dig for med vilje at ville lave et ordspil med "ignorerer"? Og er i øvrigt rigtigt godt tilfreds med, at du lader dem (de andre) tænke fornuftige tanker og ikke lader dig friste af en eller anden tredje farve.
Mange hilsner!
| NannaLA | 2011-04-15 08:47:14 |
Hej Ligeher,
Hvor er det dog dejligt at klichéerne ikke er at finde i min tekst! Nu er jeg utrolig glad! :-)
Du har endvidere også fanget spillet mellem ignorerer og irriterer. Ih, hvor er det godt.
Tak for din kommentar,
Mvh Nanna
Hvor er det dog dejligt at klichéerne ikke er at finde i min tekst! Nu er jeg utrolig glad! :-)
Du har endvidere også fanget spillet mellem ignorerer og irriterer. Ih, hvor er det godt.
Tak for din kommentar,
Mvh Nanna
| Renna | 2011-10-25 21:01:45 |
Rørende - og velskrevet. Kan sagtens huske den alder, og syntes det rammer perfekt ind i en ensom teenagers liv og tanker.
Tak for "oplevelsen" ;-)
Tak for "oplevelsen" ;-)
| NannaLA | 2011-10-26 12:51:40 |
Hej Renna, sjovt lige at få genopfrisket denne tekst; havde næsten helt glemt den.
Fedt du kan genkalde en masse i følelserne - tak for besøget :-)
Fedt du kan genkalde en masse i følelserne - tak for besøget :-)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Skideirriterende...? - Så var det da et held du fik læst det helt til slutningen ;-) Og det takker jeg for.
Mvh Nanna